►Fornioter.
✂ Først maa jeg, om denne Gienstand, som en Skrivelse til mig, indrykke Følgende:
✂ Denne Digtning er en af de meget smukke i vor ældste Litteratur, og ikke uvigtig, da den baade indeholder sand Historie, og tillige fører samme tilbage til 📌Nordens allerførste Beboelse; den fortiener derfor et Par Ord til Oplysning, og det saameget mere, som endog en 👤Schløzer maatte standse ved Forklaringen deraf, formedelst den underlige ►Afstammelse.
✂ 191Digteren begynder nemlig med, at gjøre ►Fornioter til Konge i 📌Jotland, 📌Finland og 📌Qvænland, og at tillægge ham tre Sønner: ►Kar, ►Æger og ►Loge, eller Luft, Vand og Ild. Luften tillægges ligeledes en Søn, ►Froste, og denne igjen en Søn ved Navn ►Snio eller ►Snee; ►Sneens Søn hed ►Thorre (reen eller tør Frost) og ►Thorres Søn var ►Norr, som blev Konge i 📌Norge, fra hvem 👤Harald Haarfager stammer i tolvte Led.
✂ ►Opløsningen heraf synes at maa blive denne:
✂ Digteren vilde beskrive de nordiske Landes Tilstand, endog før ►Joternes Indvandring; at forstaae: efter sin Tids Aand og Maade. Indtil den Tid laae hele 📌Norden øde, og der fandtes aldeles Intet, uden allene den vilde og raae Natur, som her personificeres i ►Fornioter, og gjøres til ene regjerende Herre eller Konge, hvis Sønner vare Elementerne Luft, Vand og Ild*Aarsag og Virkning, forestilles almindelig i den ældste Poesie, som Fader og Søn.. Den hele Tid beskrives som en streng og barsk Vinter, der begyndte med raa Kulde, Frost og Snee, og endtes tilsidst med Marts Maanedens (►Thorres) rene og tørrende Luft, som bebudede Foraaret og en mildere Tids Ankomst. Ved ►Thorres Søn, ►Norr, betegner Digteren den første i 📌Norden indvandrede ►Joter, eller, om man 192vil, den første i 📌Norden indvandrede Hob ►Joter og sammes Anfører. Havde ►end denne ankomne Fremmedes rette ►ⓘ Afstammelse været bekjendt, og den af Digteren var saaledes blevet anført, da havde hans Digtning derved tabt ⓘ sin hele Skiønhed, og den var blevet til simpel Fortælling; men ►Nors ►Afstammelse var og maatte være ubekjendt, som Indvandret fra fremmed Land; Digteren kunde derfor ej giøre bedre, end at fare fort i sin begyndte Digtning, og at lade ham stamme fra ►Thorre (Marts Maaneds rene og tørre Frost). At ellers ►Norr, som ►primus occupans, og ►saavidt han vandrede frem, maatte betragtes som retmæssig Herre og Regent over de før øde Lande, er unægteligt; og at Digteren tillagde ham det i hans Tid sædvanlige Navn paa en saadan ►Landsherre og kaldte ham Konge, er heller ikke underligt; men, naar en norsk historisk Konge, 👤Harald Haarfager, siges at stamme fra denne første i 📌Norden indvandrede ►Joter, ►Norr, da er det at forstaae paa samme Maade, som vi Alle stamme fra det første Menneske, 👤Adam; i tolvte Led, staaer her som et ►rundt Tal og bestemmer ingen ►vis Tid.
✂ Denne ►Norr, der i andre af 📌Nordens forskjellige Lande blev, efter Dialekternes Forskjællighed, kaldet ►Norve, ►Norfe, ►Nørve o. s. v. var tillige Fader til Natten, hvorved det indvandrede ►jotiske Folks 193vilde Tilstand bliver betegnet, over hvilket ►Vankundigheds Mørke rugede, som en sort Vinternat. Ved Nattens trende Giftermaale bestemmes fremdeles Tiden, i hvilken saadan Tilstand vedvarede; efter et Par Menneskealdere fra Indvandringen, begyndte Oplysnings Perioden ved ►Aserne, under Nattens tredie Ægteskab med ►Dællinger; og i næste ►Alder var Oplysningen allevegne udbredt: det var fuld Dag. Det øvrige af Mythen om ►Nat og ►Dag er digtet i andet Øjemed*Nemlig for igjen at skjule Sandheden ►efter ægyptisk Maade; og i en Tidsalder, i hvilken man yndede og maaskee behøvede ►Trællestand, er saadant Øjemed let begribeligt., og hører altsaa ej herhid til dens historiske Deel.
✂ Efter dette Forsøg til en Forklaring af Mythen ►Fornioter med Tilhørende, og hvorved formodentlig den Mening nu bortfalder, at noget andet Folk har beboet 📌Norden, før ►Joterne, sees den da baade som en skiøn Digtning, og tillige at give et, ikke ubetydeligt Lys til vor ældste Historie; thi ifølge deraf kan vore nordiske Lande ikke være blevne saa tidlig beboede, som det, efter andre rimelige Grunde, er antaget af 👤Suhm. De tvende Punkter i Tiden: ►Joternes Indvandring og ►Asernes Ankomst til 📌Norden, bør derfor flyttes nærmere sammen; og hvis 194den Sidste med nogen sandsynlig Vished kan bestemmes, bliver det fornemmelig den Første, der maae sættes betydelig ►ned i Tiden.
✂ Flere Omstændigheder bekræfte denne 📌Nordens sene Beboelse. Efter 👤Suhm skilte nordlige og sydlige ►Joter sig ad ved 📌Duna, hinside 📌Østersøen; disse tvende Folk droge derefter ad hver sin Vej rundt om dette Hav, og mødte tilsidst hverandre igien paa 📌Siælland. Men det synes ikke, at de ved ►Asernes Ankomst kunne have opholdt sig længe der; de vare neppe endnu dengang stødte ganske nær sammen; hvilket ellers maatte have opvakt Stridigheder og Krige mellem dem, som nu allerede vare fremmede for hverandre. Begge Folk havde derimod ikke, saavidt spores, Krig og Stridigheder med Andre, end med de senere ankomne ►Aser og deres Tilhængere: de saakaldte ►Asjoter.
✂ Det var Mythen om ►Forniotur og hans Afkom, hvorpaa 👤Schøning grundede sin Deling af 📌Norge mellem ►Norrs og ►Gorrs Slægt, og da Ingen siden har beskrevet 📌Norges Oldtid, har ovennævnte Mythe endnu for Øieblikket en Vigtighed, som den ellers neppe kunde hjemle sig. Ligesaa stor en Glæde som det for 📌Nordens ►Oldgrandsker bør være, selv i et mythisk Vink at see et Glimt af Lys over den mørke Tid, selv i et enkelt historisk Navn, dog at 195høre en Lyd fra de tause Dage, ligesaa glædelig bør den Opdagelse være ham, at hvad der for et Øieblik kunde synes et historisk Vink, kun er et ►Natur-Spil; thi derved ►sikkres han for et Vildspor. Mythen om ►Forniotur synes nu ►vist nok ikke at have noget Forførende ved sig, men den har dog, blandt Andre, forført baade 👤Schøning og 👤Suhm, og forgiæves beviiste og spottede 👤Ihre, i sit ►Brev til Lagerbring om Edda, de lode sig ikke rokke fra ►Norr og ►Gorr og ►den gamle Snee. Uagtet jeg nu vil troe, at Ingen ►lettelig vedkiender sig ►den Fornioterske Troe, der selv, som en Tjener af ►Utgarde-Loke, har villet ►spille Bas med ►Asalæren, saa ere dog ►Norr og ►Gorr krøbne ind i vore Compendier, og mod Spøgelser maa man være paa sin Post, naar, som nu vel er Tilfældet, deres Time nærmer sig. Det er mig derfor meget kiært, ved Ovenstaaende, at være blevet foranlediget til en Revision af hele Eventyret, og jeg vil da meddele mine Læsere den fuldstændige Stamtavle, som den er at finde i den saakaldte ►Norges Opdagelse (►Fundinn ⓘ Noregur) og i ►Thorsten Vikingsons Saga.
✂ ►Forniotur skal være Navnet paa en gammel Konge i 📌Jotland eller 📌Finland og 📌Kvænland, som havde tre Sønner: ►Hler eller ►Æge, ►Loge og ►Kare, ►Loge eller ►Haloge var gift med ►Glød, og havde to 196Døttre: ►Eisa og ►Einmyria, der bortførdes af ►Vifil og ►Veset, til 📌Vifilsøe og 📌Bornholm. ►Kares Søn heed ►Froste, hans Søn ►Snee hin gamle, hans Søn ►Thorre, og Døttrene: ►Drifa, ►Miøll og ►Faun, ►Thorres Sønner ►Norr og ►Gorr, og hans ►Dotter ►Goi.
✂ At Navnene paa ►Forniots tre Sønner betegne Hav, Ild og Vind, har ingen tvivlet om; at Ilden eller Luen er gift med Gløden, og avler gloende Kul og ►røde Emmer, (►Eisa og ►Einmyria) er ogsaa ganske naturligt. At Vinden eller Luften avler Frost, Frosten Snee, og ►den gamle Snee Driver, Bolde og Flyve-Snee (►Drifa ►Miøll og ►Faun) er som det er, men seer i al Fald dog kun vinterligt ud. Hvad nu Sneens Søn ►Thorri skal betyde, kan være tvivlsomt, men ikke mindste Grund har vi til at antage det for en Mands Navn, og ikke mere til at søge hans Afkom mellem Menneskens Børn.
✂ Man seer heraf, at, saa enig jeg er med 👤Ihre og Ovenstaaende om, at Navnene foran ►Norr, ere aldeles uhistoriske, saalidet kan jeg giøre ►Norr til en Undtagelse, thi, selv ved at giøre det til Navn paa en indvandrende Folke-Skare, giør man noget paa sin egen Haand, som man aldrig kan forsvare.
✂ Det bliver nu vist nok et Spørgsmaal, i hvad Hensigt den Stamtavle er sammensat, men det kan ikke besvares ved en vilkaarlig Forudsætning, og vi 197bør da unægtelig lade det hele Sagn, indtil Videre, ►staae ved sit Værd, noget, der koster saameget mindre Overvindelse, ►som vi godt kan see, at skulde der ogsaa ligge noget Historisk derunder, da ligger det saa skjult, at vi umulig kan finde det, uden ►alt i Forveien at kiende det; thi i saa Fald er Natur-Begivenheder ►gjorde til Skygge-Billeder af Historien, og have i sig selv intet Mærke paa hvad de skal betyde.
✂ Saaledes som Sagnet ligger for os, synes det, i det Høieste, at give sig en physisk eller naturhistorisk Betydning, og fra denne Side opfordres vi da nærmest til at giætte. Om ►Forniotur skal, som man har meent, betyde det samme som ►Forn-jutunn (den gamle ►Jette) veed jeg ikke, men da en gammel ►Jette i Ørneham ellers nævnes som Vindens Fader, da ►Jetten ►Aurgelmer i ►Vafthrudnesmal avler Børn med sig selv, da ►Midgard sagdes dannet af ►Ymers Krop, og ►for-niotur ligefrem betyder ►For-Nyder (Stamfader) maa det vel omtrent være ►saa, og hvordan man vender det, maa det her blive Navn paa et frugtsommeligt Chaos*►Mærkeligt finder jeg det, at en vis Urt paa Angelsachsisk heder ►Forneotes folm (Forniots Haand eller Lem), og kom man efter, hvad det er for en, gav det 198maaskee lidt Oplysning, men selv det blotte Navn peger paa, at ►Forniotur, ligesom ►midgard, ►jörmun, ►jarcna, ⓘ ►undern og flere Ord i de mythiske Sagn og Sange, er laant af Angelsachsernes sædvanlige ►Talemaader.Tilføie kan man ellers, at ►forniotz findes i ►Thorsdrape Str. 1 (hos 👤Thorlacius og at ►Hymer (i ►Hymiskvide Str 13) kaldes ►fornjotunn.. Ventelig har vi 198kun Brudstykker af den følgende Kosmogonie, og i ►den gamle Snee er det ikke værd at begrave sig, men med ►Thorri begynder Sagnet at faae et mere kiendeligt Udseende, og synes at ville beskrive ►Giæringen, hvorved 📌Norge fremkom. ►Thorri betyder Hovedstyrken eller Broder-Parten, og tillige den koldeste Vintermaaned, altsaa vel her Kierne-Stoffet til Landet*Det er den almindelige Mening, at ►Thorri-Maaned begyndte midt i vores Januar, og ►Goi Maaned i Februar, dens Hjemmel har jeg ikke undersøgt, men da Marts endnu heder ►Thord-Maaned, er jeg dog tilbøielig til at troe, man har taget Feil, især da man sagtens fordum begyndte Aaret med For-Aaret, og i saa Fald falder det Hele endnu bedre ind i Aarstidernes Ramme., hans ►Dotter ►Goi, hedder det, blev bortført, og ►Goi betyder den følgende Maaned, hvori den stærkeste ►Havbrusen indfalder, som derfor kaldes ⓘ goi-ginur, Bortføreren var en Sønnesøn af 199►Asa-Thor: ►Hrolf paa 📌Hedemarken, og det synes da klart, at herved forstaaes Afsondringen af den løseste, blødeste Deel, hvoraf det sydligere 📌Norge dannes. ►Thorre, hvem vi kan forestille os som 📌Dovre, udskikker nu begge sine Sønner: ►Norr og ►Gorr, for at lede ►om Systeren, hin drager afsted tillands, denne tilsøes, og hvad er det andet end Billede paa den videre Opløsning, i det Massen deels udvider sig sammenhængende, deels adsplittes i Klumper, og intet Under da, at ►Norr tilegnede sig det faste Land, og ►Gorr Øerne. Nu er ►Gorr netop, paa Angelsachsisk, Dynd, ►gor, paa Islandsk, en Klump Tyggemad, og ►gor-ger ⓘ Bærme-Gæring, saa Tingen synes mig klar nok, ⓘ uagtet jeg ei for vist kan sige, at ►►Norr her kommer af niörva sammenpakke. At ►Gorr paa sin Reise fandt Frænder paa alle 📌Dannemarks Øer, som stammede fra ►Hler (Havet) er ganske naturligt, og at hans Sønner, ►Gæiter og ►Bæiter, gjorde tit ►Anfald og Skade paa ►Norrs Land, synes mig vil ikke sige ⓘ andet, end at Strømmen mellem Øerne og det faste Land skar sig ind i Vige og Fjorde.
✂ Alt dette lod sig let videre ►udføre, men jeg vil afbryde, thi Vink er her nok, og det er mig omtrent ligegyldigt, enten man huer denne Forklaring, eller 200ikke, naar man kun seer sig nødt til, at lade ►Norr og ►Gorr være uden for Historien*Tilsætningen om ►Loges Afkom, der, saavidt jeg veed, kun findes i ►Thorsten Vikingsens Saga, synes at pege paa en Udvandring fra 📌Haloga-Land til 📌Bornholm, som er heel rimelig, ►Veset med ►Eisa, er da Vindpustet der fører Gnister over Havet..
✂ Man seer heraf let, at jeg ei kan mene, denne Stamtavle skulde være en skjult Kultur-Historie, men at derfor ►Norr og ►Niørve gierne kan være den samme, og Fabelen om den sidstes Giftermaale, have Hensyn paa ►Asalæren, og andet Sligt, tør jeg ingenlunde nægte.