Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Fornioter

Den anonyme artikels forfatter hævder indledningsvis (s. 190) nødvendigheden af at kaste et nærmere blik på myten, idet den tyske historiker 👤August Ludwig von Schlözer har affærdiget myten som havende historisk værdi (Schlözer & Ihre 1773, 127-134 under overskriften “Fornjotr, keine Geschichte, sondern eine Mythologie”). Skribenten hævder modsat, at myten giver et “ikke ubetydeligt Lys til vor ældste Historie” (s. 193). Han går i rette med historikeren 👤P.F. Suhm om tidspunktet for, hvornår Norden blev befolket, men er ellers enig med denne i kildernes historiske værdi. Grundtvig anfører, at den anonyme skribent også læner sig op ad en anden af tidens respekterede historikere, nemlig nordmanden 👤Gerhard Schøning, der ligeledes antog myten som historisk kilde (se fx Schøning 1769, s. 124 og s. 127).