↩
Ikke Smiger vil jeg her frembære,
►Paa Maroners og Nasoners Viis,
👤Snorro siger, det er Spot, ei Ære,
Som udgydes i en ►løiet Priis.
Hvis det sømmede sig for den Unge,
Klage vilde han i ►Sagas Navn,
At ei Gjenlyd hun fra 📌Danmarks Tunge,
Hørde af de Millioner ►Savn,
Som hun hvisked i vor Mesters Øre,
Som hun prænted i hans Lommebog;
Klagen vilde jeg forvoven føre,
471
(PS)
Skiælde selv mig for en næsviis Pog,
Hvis kun Gubben vilde ret i Vrede,
Vise klarlig, mig til Spot og Skam,
Ved hin ►📌Kalmar-Filtring at ►oprede,
Hvilken Skolepog jeg er mod ham.
Men, ved Pogen jeg om ►Bogen mindes,
Som han nemmede i Børneskoe,
97►Skolebogen, hvor ►end silde findes
Sanddrue ►Sagn i Pagt med ►Fædres Troe,
►Bogen som, det maa en Skielm dog glemme,
Sanked først paa 📌Danmarks Tungemaal,
Fortids ►Sagn, saa de var værd at nemme,
Veied dem i Sandheds egen ►Skaal;
►Krandsede ei nogen 👤Alexander,
Knælede ei feig for ►📌Romas Ørn,
Kæmped stedse under Dydens ►Stander,
Til et ►Eftersyn for christne Børn.
Sank engang den under Skole-Bordet,
►Ligemeget Tro og ►Saga vandt,
Hvad som fældte den, det er ►alt jordet,
Til Opstandelse den Kræfter fandt;
511
(US)
►Der det lakked imod ►Jubel-Dagen,
Halv opreist, den over Bordet ►keeg,
Og med ►fyrgetive Aar paa Bagen,
Den sig blander i vor Juleleeg.
►Kyndinger den fattes ei herinde.
Mangen Mand den kiendte grandt som Pog,
Ja, de Fleste hvert historisk Minde
Knytte ►end vel til den ►Skolebog.
Trives da i 📌Danmark nogensinde,
►Sagas Blomst til Duft og ei til ►Bram,
98Da paa Bladet af den bly Kiærminde,
►Stave skal man: ►Sæd af ►Abraham.
Ei Kiærminden, som man vel kan vide,
Vil om nogen ►Ædling være stum,
472
(PS)
Nævne vil den ►vist paa samme Side,
👤Holberg, 👤Rothe, ►Overne og 👤Suhm,
Alle saaede de en Sæd paa Jorden,
Som, trods Tidens Uveir, ►Kuld og Brøst,
►Sikkerlig dog modnes skal i 📌Norden,
Skiænke Sønner en velsignet Høst.
Men alligevel, naar ►Dans Kiærminde
►Reder op sit store ►Arvetal,
Som skal ►meer end Folk i 📌Nord forbinde,
►Nævne maa som Patriarch hun 👤Kall,
Hun til ►Nævnelsen har mange Grunde,
Som udstrømme af hans ►Skolebog,
Glemme kan hun jo ►og ingenlunde,
Hvad som vides i hver ►Aske-Krog,
At den Samme, der os først fortalde
►Sagn paa Dansk om hele Tidens Løb,
Ogsaa først til 📌Dannemark indkaldte
►►Saga-Børnene, som ►alt i Svøb,
Liflig har paa Modersmaalet stammet,
Skjøndt ►for Tænder de har fristet Soet,
Børnene, som 📌Hellas har ►opammet:
99►Mnemosynes Børn med 👤Herodot.
Ja, hvem har vel i de sidste Dage,
Saa omtrent Halvtredsindstive Aar,
►Bogen fulgt, mens Tiden gik tilbage,
Og dog forbigaaet ►Søgna-Gaard!
Hvem har dyrket Jord i ►Sagas Egne,
512
(US)
Og ei ►pløiet med den Riges Kalv!
Bør ei ►Bogen vi ham heel ►tilegne,
Som han venlig forudsagde halv!
Sad han ikke som paa ►Sagas Sæde,
Lærerig for hver en ►Odans Søn!
►Skifted han ei aabenlyst med Glæde,
Hvad han sankede med Flid i ►Løn!