↩ See! det er i mine Øine, og ►ventelig i Fleres, slet ikke skiønt, men hvem der ikke kan taale at høre det, naaer ikke heller den sande Skiønhed, thi man kan ikke nægte at Ordet er stort nok, og i Tiden er nu engang sand Skiønhed ikke andet end smeltet Storhed, og, efter hvad vi ►hørde om Storhed, maa det være Sandheds store, ubegribelige Ord, der ►annammes med Troe og hensmelter i det elskende Hjerte, som skal kunne giøre os deelagtige i den sande, evige Skiønhed. ►Saa ligger Guldet i Klippen, udpilles ikke med Fingre og afsmeltes ikke i den lunkne Haand, ►saa ligger Skiønheden ►end forborgen i Hjertet som giemmer Gienlyd ⓘ af det store Ord, der klang paa Jorden. Sprænges maa Klippen og smelte i hellige Luer, hvem der giør det selv, han giør et Mester-Stykke, og skal canoniseres, som en historisk ►Konstner, men hvem der mener, 51han har gjort det som ingen Ting, han har kun feiet Klippen og taget Muld for Guld.