Konteksten
✂ ►“Om Sandhed, Storhed og Skiønhed” blev trykt i tredje hæfte af Grundtvigs tidsskrift ►Danne-Virke 3, der udkom den 12. juli 1817. Afhandlingen indgår i rækken af tekster, der omhandler filosofiske og antropologiske emner i ►Danne-Virke, og som fylder ca. en tiendedel af tidsskriftets samlede sidetal på i alt 1564 sider (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 852). ►“Om Sandhed, Storhed og Skiønhed” fortsætter det opgør med den tyske romantik og filosofiske idealisme, han indledte med afhandlingen ►“Om det Philosophiske Aarhundrede” (►Danne-Virke 1, s. 107-130) og fortsatte i bl.a. ►“Om Mennesket i Verden” (►Danne-Virke 2, s. 118-206). Opgøret retter sig primært mod 👤Kant, 👤Fichte og 👤Schelling (►Fibæk-Jensen 1979, s. 42). I ►“Om Sandhed, Storhed og Skiønhed” er det særligt 👤Kant og hans kritik af fornuften, der udsættes for kritiske bemærkningers.
✂ 👤Fibæk Jensen skelner mellem Grundtvigs kritik af den tyske idealisme og hans betragtninger, dvs. hans forsøg på at formulere et alternativ til idealismen (►Fibæk-Jensen 1979, s. 59). Kritikken udfoldes bl.a. i ►Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum (1817), hvor Grundtvig i fortalen understreger, at betragtningerne i ►Danne-Virke “staae i saa nøie Forhold til nærværende Bog, at hvem der vil have godt af den, gjør vel i at læse dem med, ligesom de ved den turde erholde et uventet Lys” (►Grundtvig 1817a, s. XXIII f.). Den tætte sammenhæng mellem ►Verdenskrøniken 1817 og ►Danne-Virke betyder også, at kritikken har sat sig spor i betragtningerne (►Fibæk-Jensen 1979, s. 59)
✂ I ►“Brevveksling imellem Nørrejylland og Christianshavn” (1824) lavede Grundtvig en opdeling af sit forfatterskab i tre perioder. Han skelner der mellem det, han kalder for sin mytologiske periode i tidsrummet 1806-1810, sin teologiske 1811-1815 og sin historiske periode i tiden efter 1815 (►Grundtvig 1906, s. 231-234). Det er i sin historiske periode, at Grundtvig beskæftiger sig mest intenst med filosofi. ►“Om Sandhed, Storhed og Skiønhed” hører til i denne historiske og filosofiske periode.
Indhold
Generelt
✂ Der er flere grunde til, at det er vanskeligt at fremstille Grundtvigs erkendelsesteori. Han skriver selv i “???”, at han bestræber sig på “at være kort og blive dunkel” . Han er i tillæg ikke nogen stringent tænker og han undgår bevist at fremstille og forstå tilværelse som et system (►Fibæk-Jensen 1979, s. 32). Der er ikke tale mangler ved Grundtvigs teori. I hans erkendelsesteori skal der være overensstemmelse mellem teoriens udsagn og de menneskelige erfaringer (s. 33). Modstanden mod en systematisk erkendelsesteori, beskriver Grundtvig med udgangspunkt i egne erfaringer, at det er:
✂ mig, og jeg formoder Flere, trættende i Længden, at tænke og skrive, som man syer efter Traade i en Ramme, og, naar man er træt, hverken skriver eller læser man godt. Dernæst gaaer det vel Flere som det gaaer mig, at naar man fra en Tankehøi seer ud i Verden (...) let kan endes med at dratte paa Næsen (►Danne-Virke 2, s. 137).
✂ Grundtvig analyserer de tre begreber sandhed, storhed og skønhed med udgangspunkt i en kritik af “vore Dages Vidskab”, der hævder at “det Faste, det Ubetingede og Evige”kun findes i menneskets forestillingsevne (Grundtvig 1817, s. 18 f.). Kritikken er først og fremmest rettet mod Kant og hans ►Critik der reinen Vernunft (1781).
✂ om følelsen som del af fornuften
Reception
✂ anmeldelse i Freia
✂ ►“Om Sandhed, Storhed og Skiønhed” blev ikke genudgivet i Grundtvigs levetid. 👤Henning Høirup mener de filosofiske og antropologiske afhandlinger fra Danne-Virke for skal opfattes “som Prolegomena [forord eller indledende bemærkninger] til Grundtvigs hele efterfølgende historiske og dogmatiske Produktion (Høirup 1949. s. 158). Den omfattende reception af afhandlingerne, synes at have givet 👤Høirup ret for så vidt angår deres centrale placering i forfatterskabet. om stilen i afhandlingen; Rønning: mener ikke der er tale om filosofi men strøtanker; Fibæk Jensen: ikke stringent, dette er en pointe i kritikken af den systematiske filosofi; W. Michelsen: nøglen er "Om det Philosophiske Aarhundrede"; KAP: klar og stringent; Poul Behrendt: klumet; FLN: ensartet stil, to indslag af ændre stilleje; Prenter: præcist ordvalg, stramme perioder