Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Sandhed, Storhed og Skiønhed

At nu et almægtigt Ord er det Største hvorom vi have nogen Forestilling, derom har man aldrig tvivlet, selv i de mest vantroe Dage, som sees kan af Fortolkningerne over 1 Moseb. selv af dem, der fornemt løfte sig paa Tæerne over den mosaiske Kosmogonie. Sandheden i Ordet lader sig oversee, men et almægtigt Ord lader sig ikke overraabe. Hvad de høie Øine imidlertid ikke saae, det see vi her, at i Ordet findes den eneste muelig 32Overgang fra det Evige til det Timelige, kun i og ved Ordet kan der skabes, og al Skabning er en Virkning af Sandhed giennem Ordet, og see tillige, hvori den sande Forskiel ligger mellem Stort og Smaat, da Alt i Tiden aabenbar er større eller mindre, eftersom det mere eller mindre klart og levende afbilder det almægtig skabende Ord. Hvorvidt vi ere istand til rettelig at giøre denne Forskiel, kun det er et Spørgsmaal, og man seer let, at det er det Samme, som: hvorvidt vi ere istand til at anvende Aarsagernes Grundsætning, thi efter den er det aabenbar Forholdet maa bestemmes.