↩ Spørge vi nu hvad timelig Sandhed er, da maae vi ►vel svare: det er ►Skabningens sande Forhold, og det anskues i Mennesket, i hvem ►Skabningen har sin Bevidsthed, og ►i hvem der kan sees et Billede af den evige Sandhed, der udtrykker ►Værelsen som har afbildet sig selv►; thi det ►betegnes ved Legemet der giennem Sandserne afbildes i Sjælen. I Sandheds Øine er da det naturlige Menneske strax hans Billede, men om det skal vorde ►saa i sine egne, det kommer an paa, om Sandhed vil laane det sit Øie, og om Mennesket vil betragte sig dermed, indtil Udviklingen er tilendebragt i Kiærlighed, saa Billedet sammensmelter med Sandhed, og seer med sine egne ►forklarede Øine ►legemlig, hvad før kun saaes i Aanden: ►Ansigt til Ansigt hvad Billedet betød.