↩ Det vil man da blive nødt til at indrømme, at Hadet mellem Sandhed og Løgn er evigt, og at Løgnens Uendelighed eller evige Død er ligesaa unægtelig, som Sandheds evige Liv, og det veed vi altsaa, at Alt hvad der i Verden ►lægger an paa at forbinde Sandhed og Løgn, eller at skjule Fiendskabet; det er Løgnens, Alt hvad som derimod ►lægger an paa at aabenbare det evige Fiendskab og adskille det Uforenelige i Kamp, det er Sandhedens ►Virkning og ►Skabning, dog saaledes, at selv Løgnens ►Virkning styres af Sandheds Haand til at ►befordre, hvad den efter Løgnens Villie skulde forhindre, og til at forhindre hvad den efter samme Villie skulde ►befordre. ►I Begrebet see vi altsaa, det er ingen Sag at adskille Løgn fra Sandhed, men i Erfaringen er det derimod ofte ►heel vanskeligt, hvil26ket maa falde os underligt, dersom vi ikke finde noget i os selv der elsker Løgnen, men finde vi det, da er det kun underligt at vi elske Løgnen, thi det er ingenlunde underligt, men aldeles naturligt, at Løgnen forblinder os forsaavidt vi elske den. Vi veed hvad Christendommen i denne Henseende lærer os om Mennesket, ►om Løgnens Indpas og ►Døden som Syndens Sold, og det lader sig i det mindste unægtelig bevise, at forsaavidt Døden har Magt over os, forsaavidt den opløser os, forsaavidt ►have vi elsket Løgnen, thi Døden har ingen Magt over hvad som er i Sandhed, og saavidt vi elske Sandhed, ere vi deri.