↩ Hvorledes nu Christendommen overalt hævder sin Anseelse, og vinder ved enhver sandhedskiærlig Betragtning, det skal vi, om Gud vil, ►end videre see, naar ►vi fremfare, og stræbe med Øiet paa hvad der er unægtelig Sandhed og utvivlsom Erfaring, at ►oprede Forholdet mellem Poesie, ►Konst og ►Vidskab, som Ordene der betegne hvad der i Historien har ►udgivet sig for Storhed, Skiønhed og Sandhed, og turde jeg haabe ved denne Forberedelse, ogsaa kun hos en Eneste, at nedbryde den ulyksalige Fordom, at Mennesket, i en vis Retning af sine Kræfter, har Lov til at tabe Sandhed af Sigte, til at opoffre den for hvad der er, eller synes ham stort og skiønt, da ►agter jeg mig ikke at have ⓘ talt forgiæves, men i al Fald er det ikke Sandheds Skyld, naar den ikke høres.