↩ 1817 blev et endog meget produktivt år for Grundtvig som forfatter. Han arbejdede løbende med at oversætte det angelsaksiske ►Bjovulfskvad og de store krøniker af ►👤Saxo og ►👤Snorre. Udover de i alt 785 sider af ►Danne-Virke, der kom i 1817, bidrager ►Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum (1817a, herefter: Verdenskrøniken 1817) også betragteligt til omfanget med sine 719 sider. Sammenhængen mellem dette værk og afhandlingerne i ►Danne-Virke i samme periode er tydelig. Grundtvig gør selv opmærksom herpå i fortalen til ►Verdenskrøniken 1817: “Betragtningerne i samme [Danne-Virke] staae i saa nøie et Forhold til nærværende Bog, at hvem der vil have godt af den, gjør vel i at læse dem med” (s. XXIII f.). ►Verdenskrøniken 1817 er i sig selv en revision og videreførelse af ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng (1812, herefter: Verdenskrøniken 1812), navnlig i form af en udvidet redegørelse for historien fra reformationen og frem, herunder den nyere tyske åndshistorie. Grundlæggende kan artiklerne i ►Danne-Virke betragtes som Grundtvigs personlige alternativ til den nyere filosofi, som han kritiserer i ►Verdenskrøniken 1817 (►Michelsen 1986, s. 59).