↩ Det er noksom bekiendt, at da man i Slutningen af det syttende og Begyndelsen af det attende Aarhundrede, efter lang Tids Forløb igien begyndte at tale om en virkelig (reel) Philosophie, der skulde være mere end en Tænkekonst, (Logik) fandtes der mange som paastode, at Erfaring og sund Menneske-Forstand vare de eneste Viisdoms-Kilder hvoraf man kunde og skulde øse sin ►Vidskab. I 📌Tydskland ►bandt man vel enstund denne Tunge med ►Wolfiske Syllogismer, men i 📌Engelland og 📌Frankerig blev den ved at føre Ordet, som især en 👤ⓘ Newton og 👤Loke gave en Vægt, for hvilken de ►Wolfiske Syetraade nødvendig maatte briste saasnart de skulde bære den. Følgen blev da ogsaa, at, 402 (US) omtrent fra den ►Achenske Fred af, blev det selv i 📌Tydskland almindeligt at henføre Alt til Erfaring og 17sund Menneske-Forstand, og lade Alt falde eller fare, som ►syndes ei dermed at kunne rime sig. Saaledes gik det hen omtrent ►een Menneske-Alder, – som det synes al menneskelig Menings afmaalte Regieringstid – men nu ►opstod 👤Kant, og i den følgende ►Menneske-Alder gjaldt som man veed, Erfaring og sund Menneske-Forstand lidt eller intet i de philosophiske Skoler, hvor ►Categorierne, den rene ►Jeghed (aandelig Egoisme) og ►den intellectuelle Anskuelse ►myntede philosophiske ►Skuepenge, eller vel snarere videnskabelige ►Banco-Sedler, hvis Cours steeg og faldt med Udstæderens personlige Credit, med den blinde Troe paa hans Valuta i Banqven ►annammet, noget den ►kiærnefulde Schveitser meget rigtig betegnede ved en ►fiin Banqverot Forstanden spillede. Vel vedblev der, saavel i 📌Vesten som ►og i 📌Norden, hvor Philosophien aldrig hidtil har kunnet trives ret, et talrigt Partie, som med Munden holdt sig til Erfaring og sund Menneske-Forstand, men det var kun et Oppositions-Partie, hvis hele Styrke og Viisdom bestod i at nægte, en Ting der er saa let og ubetydeligt et Mundsveir, at Barnet endog længe siger nei førend jeg, og kan, mens det endnu ►stammer, sige nei til al Verdens Viisdom. Man skal, naar man vil ►betænke sig, 18finde at dette er ingen Snak, men bogstavelig Sandhed, man vil finde, at hvad man kaldte Oplysning og philosophisk Aand, Fornuftighed og Selvtænkning, udenfor de philosophiske Skoler, yttrede sig ►almindelig kun i Nægtelser, saasom: Nægtelse af en overnaturlig Aabenbarings Nødvendighed, Virkelighed og Mulighed, Nægtelse af Himmel og Helvede, og tit af Gud, Nægtelse af Vexelvirkning mellem Aand og Legeme, af Menneskets Fald og af Historiens Vidnesbyrd, og man brugde derfor ogsaa ⓘ Udtrykket: fordomsfrie omtrent som eenstydigt med oplyst, philosophisk og selvtænkende. Spurgde man derimod de oplyste Selvtænkere: hvad er da Mennesket? ►hveden er han kommen og hvor skal han hen? hvorledes skal man forstaae hans ►underlige Vilkaar: den indvortes og udvortes Strid hvori han staaer, det Misforhold mellem Ønske og Evne, den Overflyvning af sig selv man ikke kan nægte, samt Historiens Tale om hans afgjorte Hang og Trang til ►Samfund med det Usynlige, dens Fortælling om dets Aabenbarelse paa Jorden og de vidunderlige Begivenheder der synes at bevise den, og i al Fald bevise at Troen derpaa gav overnaturlige Kræfter – Kræf 403 (US) ter, som jo dog ikke kan komme af Intet? Naar man spurgde saaledes, hvad Svar fik man da? blev ikke Svaret, at hvad Hi19storien angik, da vidste man den var ikke at troe, hvad man talde om de dybe Længsler, var kun Sværmerie, den høie Flugt, som man jo rigtig nok fandt i Poesien, var kun Indbildnings-Kraftens Værk, Mennesket var nu engang til med sine Evner og Svagheder, Dyder og Laster, Viisdom og Daarskab, og at ville begribe hvorfor han netop var saadan, hvorfra han var kommet, og hvor han skulde hen, var kun omsonst at ville bryde sit Hoved med Umuligheder, og bortødsle den kostbare Tid, der skulde anvendes til nyttig Bestilling, Pligters Opfyldelse og Medmenneskers Oplysning; forresten var det ganske ►rimeligt at vi var kommet af ingen Ting og blev til ingen Ting, eller kom op i Maanen naar vi vare færdige her. Hvilket Menneske har med stille Opmærksomhed hørt, med rolig Alvor overveiet et saadant Svar, uden at spørge sig selv: er det et Svar? er du nu blevet klogere paa dig selv? kan du nu rolig gaae til din Bestilling og din Død? veed du nu hvad din Bestilling er, hvad Livet og Døden er? er denne Frihed for Fordomme ikke den grueligste Tomhed: Nægtelse af Alt hvad Fædrene troede kunde oplyse Mennesket om hans Vilkaar og Maal, og ingen, slet ingen Erstatning, ingen Oplysning, men en dyrisk feig 20Tilfredshed med at æde og drikke, ►handle og vandle i aandeligt Mørke, og det skal kaldes Oplysning, det skal lovsynges som et Værk af den modne Fornuft, som en Virkning af det Underværk hvorved ►Menneskets Øine ►oplodes, saa de bleve som Gud! Den Oplysning skal ogsaa du befordre, har ►alt begyndt derpaa, begyndt paa at nedbryde hos Folket den Troe der skiænker dem Lys og Fred, for at føre dem, om muligt, hid, hvor du selv sidder i Mørke!