Grundtvig og 👤Locke
✂ 👤Henning Høirup har viet ►“Om Videnskabeligheds Forhold til Erfaring og sund Menneske-Forstand” en grundig gennemgang (►1949, s. 137-159). Han betragter afhandlingen som central for forståelsen af Grundtvigs erkendelseslære og er navnlig optaget af 👤John Lockes mulige indflydelse på denne. Grundtvig nævner selv indledningsvis 👤Locke som repræsentant (sammen med 👤Newton) for “en virkelig (reel) Philosophie, der skulde være mere end en Tænkekonst, (Logik)” (16). Det var denne tænkning, som med 👤Kant blev trængt i baggrunden.
✂ 👤Høirup antager, at Grundtvig må være stødt på 👤Locke i 1813 eller senest i 1814 (►1949, s. 142), og at han har været tiltalt af dennes djærve realisme som modvægt til den tyske naturfilosofi (s. 144). Den engelske common sense-tænkning afspejler sig således både i Grundtvigs stil og grundbegreber i ►Danne-Virke-afhandlingerne. Det er dog ikke fra 👤Locke, at Grundtvig har sin påstand om, at modsigelsens grundsætning er afledt af identitetsprincippet (se ovenfor); hos 👤Locke er disse principper nemlig sideordnede (s. 150). Det, Grundtvig slog ned på i 👤Lockes og empirismens tænkning, var dens virkelighedsorientering, som han gjorde anvendelig til sit eget formål og under helt andre forudsætninger. I det hele taget synes Grundtvigs møde med 👤Locke at have været kortvarigt, og der blev aldrig tale om nogen varig indflydelse (s. 158).