↩ Den folkevise, der ligger til grund for Grundtvigs gendigtning, kendes kun i én ældre opskrift, nemlig fra 👤Peder Syvs såkaldte ►200-visebog (1695), hvilket Grundtvig vedkender sig i underrubrikken: “Af ►Kæmpevise-Bogen No. 22 4de Part”. At visen står i fjerde part indikerer, at den ikke var med i 👤Anders Sørensen Vedels ►Hundredvisebog fra 1591, der kun indeholder de tre første parter. Fjerde del af 👤Syvs udgave rummer således udelukkende viser, 👤Syv har optrykt fra andre kilder end 👤Vedel. 👤Syvs vise har nummer 287 i standardudgaven ►Danmarks gamle Folkeviser (DgF).