↩
Hvad seer jeg! hvem hæver
I Porten sig hist?
O, see, hvor nu bæver,
Den blomstrende Kvist!
462
(US)
Ja, staaer for sin Dronning,
I ridderlig Pragt,
Ei 📌Dannemarks ►Konning,
Med Sværdet paa Vagt!
Ak, vist er der Fare,
See ►Kæmper, i Skare
Med funklende Sværd!
Nu fort de fremskride,
Ak, mon de vil stride!
329Hvad spaaer denne Færd!
Opstaae nu de Døde,
For Borgen at ►øde!
O Vee!
Tør længer jeg see!
Et Skridt, og de mødes,
Skal blomstre, skal ►ødes
Den herlige Borg!
Ak, Klangen ►hendaaner,
Og Himmelen graaner,
Ak, Angest! ak Sorg!
►Alt Maanen bag Skye!
Ak Stjerner! I flye!
437
(PS)
Saa luk dig, mit Øie!
Og suk mod det Høie,
Mit Hjerte med Gru!
►Udsuk dine Minder!
Thi Intet mig binder
Til ►Fædrene nu,
Mit Haab er med Stjernen udslukt,
Vær Hjerte, som Øiet, tillukt!
Ak, Stjernen jeg skued
Saa tit over Borgen,
Og rørdes og lued,
Og leged med Sorgen,
Ak, den er nu slukket,
330Forsvundet bag Skye!
Omsonst har jeg sukket
I Kvæld og i Grye!
Ak, Lygtemænd var det, som giøgled derude,
Hvor Stjernen mig ►syndes en Dag at bebude!
O Vee!
O, siig mig! hvad er det i Morgen!
463
(US)
Ak, skal jeg da see
Kun Gruus, hvor jeg skuede Borgen!
Skal Dødninger spøge derude,
Hvor nyfødte Konger jeg saae!
Skal Natuglen trodse og tude,
Hvor jeg hørde Lærkerne slaae!
Ak! Speil af de henfarne Dage!
Min eneste Arv, og min Trøst,
Hvis Billeder dæmped min Klage,
Og gav mig blandt ►Sangerne Røst!
O, Speil som jeg bær i min ►Barm!
Skal aldrig nu meer du mig fryde!
Skal ►over dig Staven jeg bryde!
Ak, bryde og knuse i Harm!