Anledning
✂ Det lange digt “Nytaars-Nat, (en Drøm)” udkom den 27. maj 1817 i fjerde og sidste hæfte af ►Danne-Virke, bind 2. Digtet falder i to dele. Den første består af 172 verslinjer i seks afsnit af varierende længde, mens anden del udgøres af 89 firelinjede strofer med krydsrim samt fast omkvædsvers.
✂ I første del er Rosenborg slot på afstand genstand for digterens drømmesyner. Grundtvig boede på denne tid i Kronprinsessegade 402 i København, hvorfra han rent faktisk havde udsigt til slottet. I digtets anden del skifter fokus. Digteren følger med allusion til juleevangeliet en lysende stjerne og begiver sig fra sit hjem gennem parken og ind på slottet for at overvære og deltage i dåben af et drengebarn; i dregnens øjne skues Danmarks glæde (strofe 21). En række gestalter fra danmarkshistorien træder derefter frem med gaver til barnet, og digteren får sidst den opgave at nedfælde og fortolke historien. Som parentesen i titlen, “(en Drøm)”, og det faste omkvæd, “Hvad har dog den Drøm at betyde!”, peger på, når digteren dog aldrig frem til en forløsning. Visionerne svinder sluttelig ind og efterlader i sidste strofe den sorgfulde digter til sig selv stirrende stift på virkelighedens slot (str. 89; jf. ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 730).
✂ Ud over den selvbiografiske situation med udsynet til Rosenborg synes der at være enighed om, at digteren 👤Jens Baggesen indirekte har haft indflydelse på tilblivelsen af “Nytaars-Nat”. 👤Baggesen opfattede selv “Nytaars-Nat” som en reaktion på sin versfortælling “Drømmen i Kronprindsessgaden No. 390, Natten før den 28de October” fra 1815 (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 731; ►Henriksen 1971, s. 44). Denne fortælling havde indledt den såkaldte Valhalla-leg, en polemisk strid mellem Baggesen og Grundtvig, der sluttede i sommeren 1816 (læs mere om stridens begyndelse i indledningen til “Rimelige Strøe-Tanker”). Også Baggesen havde taget udgangspunkt i sin virkelige bopæl, som titlen nævner. De to digtere boede således ganske tæt på hinanden og havde offentligt krydset klinger for nylig.
✂ I forskningen er “Nytaars-Nat” blevet læst i tilknytning til digtet “Høstgildet”
✂ Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Grundtvig affattede “Nytaars-Nat”, og der er intet manuskriptmateriale at forholde sig til. Det er en mulighed, at digtet velsagtens er et virkeligt nytårsdigt (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 731), og årsskiftet 1816-1817 er blevet foreslået som tidspunktet for digtets tilblivelse (►Nielsen 1990, s. 255).
✂ Grundtvigs Toldberg kæder digtet sammen med Høstgildet, mens andre har læst en relation til de foregående digt i Danne-Virke, nemlg Paaske-Lilien