↩ Fire Krige mellem ►Gother og ►Svenske omtaler Digtet og beskriver de to temmelig udførlig. I den første, strax efter ►Hrædels Død, faldt ►Hædkyn for ►Ongenthjov, i den anden faldt ►Ongenthjov for ►Higelaks ►Kæmper; i den tredie faldt ►Heardred, ►Higelaks Søn, for ►Ohter, eller vel snarere for hans Sønner, og i den fjerde hevnede ►Bjovulf Skade, og indsatte, som det lader, ►Eadgilf eller ►Eadgils til Konge i 📌Sverrig. Om disse Begivenheder kan det ikke undre os at fattes videre Beskeed, da vi ►alt længe har vidst, at der giennem mange Aarhundreder ere førte hyppige Krige mellem 📌Upsals Konger og de ►Gothiske, uden, af Mangel paa indenlandske Sagn, at kunne oprede dem, men nu fortæller Digtet, at ►Higelak faldt i 📌Frisland i en Strid mod Frankerne, her kan vi formode, og næsten kræve et frankisk Vidnesbyrd, og det finde vi virkelig. Det er 👤Gregorius Turonensis, som beretter, at da 👤Clodovæus dræbde adskillige smaa frankiske Konger, ►flydde en af deres Sønner, 👤Phinibert til en dansk 285Konge, hvis ⓘ Navn skrives temmelig forskiellig, men overalt ►saa, at man baade kan see det, som et fremmed Navn, er forhutlet, og nødes til at gienkiende ►Higelacs, da ►Hilac klarlig sees at være det blivende under alle Fordreielser*Fortællingen om ►Toget finder man i 👤Suhms ►Dannemarks Historie 1st Deel S. 330, men udførligere i den ►Critiske Histories 7de (2det) Bind S. 375 ►seq. 👤Cochilac, ventelig Kong ►Hilac, skrives Navnet mest, dog finder man ogsaa i en Afskrift ►Hrodolac, maaskee fordi 👤Gregor har hørt han kaldtes ►Hrædling, og, efter 👤Grams Udsagn, ogsaa Gothilac, som da vilde sige ►Gothen ►Higelac (Got-Hilac).. Denne Kong ►Hilac tog heraf Anledning til at giøre et ►Tog mod Frankerne, hvor han plyndrede en af ►Attuarernes eller Atvarernes Byer, men faldt siden etsteds i 📌Nederlandene Aar 512. Kunde man endnu noget Øjeblik tvivle om at det er vor ►Higelacs ►Tog her fortælles, da maatte dog Tvivlen forsvinde, naar vi see, at begge Stæder i Digtet hvor ►Higelacs Fald omtales (S. 176 og 216) nævnes ►og ►Hetvarerne (►hetware) der jo her maa ansees for det samme som ►Atvarerne, mellem hans Fiender. Stor er Vindingen ved denne lille Oplysning, thi vi lære ikke blot deraf, at ►Higelac er en historisk Person og hans frankiske ►Tog en virkelig Begivenhed, men vi 286veed ogsaa, i hvilket Tidsrum de øvrige historiske Personer og Tildragelser maa have hjemme, hvis de i Digtet staae paa deres rette Plads, og vi skal nu med Fornøielse see, at saavidt vi ►end kan skiønne, passer Alt saa godt sammen, som vi i noget ►Oldsagn kan vente, thi er ►Hrodulf ►Rolf, da skulde han jo netop regiere da ►Higelac faldt, den ældgamle ►Hrodgar maa jo tænkes inden den Tid at være død, og en Søn af ►Ottar (►Adils) skal jo i 📌Upsal være samtidig med ►Rolf i 📌Leire. Regne vi nu et halvt Aarhundrede ⓘ tilbage, som vi see Digteren gjør, da komme vi til Midten af det 5te Aarhundrede, som den Tid da den gamle ⓘ ►Halvdan maa være død, og hermed passer det aldeles, at ►Hengest, der gik til 📌Britannien 449, omtales som Helt i ►Halvdans Tid. At det nu vel maa være meer end et Træf, at den gamle Skjalds og 👤Suhms ►Regning stemmer saa godt, synes aabenbart, og man tør da vel antage, at ligesom de angelsachsiske Slægt-Registre have med ►Vermund og ►Uffo, ►Frovin og ►Vigge givet os en ►mærkelig Oplysning i vor Oldhistorie, dette Digt, med 👤Gregors Hjelp, giver os en endnu bestemtere, ved urokkelig at stadfæste Slutningen om ►Rolfs Levetid i Begyndelsen af det 6te Aarhundrede. Værdien af een eneste saadan fast Punkt i de bølgende ►Oldsagn, er, som Kyndige veed, uberegnelig, 287men det kan man beregne, at om dette ogsaa var Digtets hele historiske Udbytte, havde dog 📌📌Nordens Historiker Grund nok til inderlig at glæde sig over dets Opbevarelse og endelige Udgivelse, og jeg Belønning nok for mit Arbeide.