↩ I den 37te Sang see vi ►Viglaf skaffe sin Konge Luft, uden at ændse sin brændende Haand, men hvorledes, kan vi kun skimte, da Texten er ►fordærvet. Derimod see vi klart, at ►Bjovulf, saasnart han kommer til sig selv igien, ved ►Viglafs Hjelp, giver med sin Dolk Dragen et dødeligt Saar. Dog, det see vi ogsaa, at Kongen har et ligedant, et Hjertesaar med dødelig ►Forgift, som ei kan helbredes, kun husvales kan det med Kildevand af Frændens kiærlige Hænder. ►Bjovulf, som føler at hans Tid er omme, giver et Suk, fordi han savner en Søn til sin Arving, men trøster sig ved Mindet om sit daadfulde, ubesmittede Liv, og beder ►Viglaf gaae ind i Hulen og hente frem en Deel af de gamle Klenodier, at han kan see dem, før han døer*Endeel Ord fattes, og mange er skeet Overlast i denne Sang, saa den vil være svær at oversætte, men Indholden er umiskiendelig den her angivne..