↩ Dermed gaaer ►Bjovulf modig henimod Hulen, hvor han seer en gloende Strøm udbryde, opløfter Røsten, og raaber; ►Stærkhjort hører Menneske-Stemmen, og nu er Freden ude. ►Edder-Fraadde bebuder Dragen, den kommer, Kongen løfter Skjoldet og svinger sit Sværd, men ►Ormen ruller sig sammen, lurer, og bugter sig saa gloende imod ham. Kun lidt hjelper Skjold, og Sværd ikke bedre, det svigter nu sin Herre, værgeløs staaer han i Luer, og ei staae ham Stalbrødre bi, for at bjerge Livet flygte de feige til Skoven. Men, i eet Bryst overvinder Sorgen dog Frygten, ►snarere svige de Svorne end de Baarne.