↩ Den 22de Sang begynder med ►►Bjovulfs Helte-Farvel, hvori han beder ►Hrodgar at vise sig som hans Fader, hvis han mister Livet, sørge for hans Stalbrødre, og sende ►Higelak hans Klenodier, for at ►Gothe-Kongen, ►Hrædels Søn, kan deraf lære, i hvor gavmild en Herres Gaard han haver tjent*►Stole S. 112 L. 19 er en Trykfeil for ►stæle ͻ: ►steale omtrent det tydske ►Stelle. Mig synes ►Bjovulf beder ►Hunferd at give en af hans Mænd, ►Ealdelaf, der ►og synes nævnt S. 62, ►Hrunting, hvis han falder, men saa ganske vis er jeg ikke derpaa. Dog, uden at bie paa Svar, see vi ham springe i Bølgerne, hvor han snart bliver annammet af den mægtige Hav-Frue, ►Grændels Moder, som drager 243ham til sit Huus paa Havets Bund. Her befinder han sig i en vandtæt ►Hald, ved hvis matte Oplysning han skimter sin Fiende, og slaaer til hende med Sværdet, men første Gang i sine Dage sviger det ⓘ nu sin Svinger, døvet med Trolddoms-Konst. Dog, ►Gothernes Helt er ei vant til at ►forsage, og stolende paa sine Biørne-Kræfter, tager han et Tag i Trold-Kvindens Skuldre, saa hun raver, men hun tager igien, og bliver ham for stærk, saa han maae bukke, og er nær ved at styrte. Nu drager hun sit ►brune, bredbladede Sværd, for at hævne sin Søn, og ude havde det været med den herlige ►Kæmpe, hvis ikke Brynien havde trodset Staalet, og en høiere Magt styret for ham.