↩ Året efter gik 👤Outzen og 👤Dahlmann sammen om en voldsomt patriotisk fællesanmeldelse, ►“Das angelsächsische Gedicht Beowulf, als die schätzbarste Urkunde des höchsten Alterthums von unserm Vaterlande” (da. ‘det angelsaksiske digt ►Bjovulf som det dyrebareste aktstykke om vort fædrelands højeste [dvs. ældste] fortid’) i ►Kieler Blätter. Denne anmeldelse havde klare politiske overtoner, skubbede kraftigt til 👤Thorkelins geografiske placering af handlingen og forsøgte at udlægge digtet som et udtryk for germansk (tysk) — og ikke dansk/svensk — kultur og historie. Allerede titlen signalerer, at det er patriotisme, der har motiveret anmeldelsen. 👤Thomas Shippey noterer den holstenske 👤Outzens forsøg på at få så mange stednavne som muligt placeret i Slesvig-Holsten og Ditmarsken, fx skulle “Heatho-Ræmas” være Rømø, mens “Biowulfes biorh” måtte være Bov (►Shippey 1994, s. 303 f.).