↩ Jeg veed nu ikke, hvad jeg dennegang skulde mere have at sige mine Læsere, ►uden det skulde være en Bøn om, at de vilde belave sig paa, herefter at støde tiere og stærkere paa ►Bibelen i ►Dannevirke, thi min Troe og min Bibel vil jeg have med i min Grav. Det Øvrige vil Læseren selv see i de følgende Bind, hvis han ikke finder det klogest i Tide at ►afsige Skriftet og derved ►sig for Skade at tage vare. I al Fald indseer den ►billige Læser lettelig, at hvis jeg oplever ►Jubel-Festen, kan jeg umulig overleve den, uden at have Xgivet det Ord et lydeligt Vidnesbyrd, til hvis Minde den er indstiftet, thi da at arbeide paa ►Dannevirke, uden at sætte Spaden, folde Hænderne, og takke Gud for ►Bibelen og 👤Morten Luther, det var en Selv-Modsigelse, hvori jeg mindst vilde giøre mig skyldig.