↩ I det jeg nu saaledes gaaer ►Nationalbladet og andet Ukrud forbi, vender jeg mig igien til ►Dannevirke, og skulde jeg fortryde Noget af hvad dette indeholder, maatte det vel være ►Riimbrevet, som maaskee har skaffet det et Par Kiøbere, men Vmig adskillige Ubehageligheder, blandt hvilke den Erfaring ikke er den ringeste, at jeg har mærket, der ►vil meget til at blive ►ret forstaaet i 📌Dannemark. Saavidt jeg nemlig har kunnet spore, meende de fleste Læsere, ►ligesom han der vilde lære mig at læse, at min Hensigt med det Hele var at giøre Nar ad en ubetydelig Bog, og skiælde dens Forfatter ⓘ ud, da jeg derimod meende, ret klart at have lagt min Hensigt for Dagen, den nemlig: paa den ene Side at stille Døgnets hele ►Julespøg og samtlige Nyaarsløier i det fortjente Lys, og paa den anden Side minde om, at det attende Aarhundrede selv plantede det Juletræ, som nu i det nittende bærer sine ►følgelige Frugter, ►og vil bære dem endnu langt beedskere, dersom det ikke med Rod oprykkes, dersom ikke en alvorlig Tænkemaade og Opdragelse, grundig Videnskabelighed, og kort sagt, dersom ikke sand og levende Christendom vender tilbage. Ulyst til at høre og betænke denne Sandhed maa ►ustridig have bidraget meest til denne underlige ►Misforstand, og det giør mig ondt, ligesom jeg heller ikke veed, hvorledes man skal skrive fyndig poetisk Satire efter Tidens Tarv, naar man ikke kan tale poetisk, uden at misforstaaes prosaisk, og dog har særdeles Afskye for i literaire ►Handeler at tage mindste Hensyn paa Personer, uden forsaavidt de føres i Pennen. Det forunderligste er, at man, paa samme Tid, som man opløfter 👤Holbergs Satire til Skyerne, teer sig saa pæn og sippet, men det maa da komme af, at man enten roser, hvad man ikke kiender, eller mener, det kunde være godt nok til ►Fædrene at faae det ►drøit, men med Børnene maa man fare læmpelig, i hvad de saa giør, netop den samme Grundsætning, hvormed man har ►forfusket Moral, Pædagogik og dem, hvis Unoder man nu sukker over.