Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Til danske Hjerter / Indledning

Grundtvig, N. F. S. Til danske Hjerter

Grundtvigs Værker

✂
✂

Tekstens plads i forfatterskabet

✂ Artiklen, ►“Til danske Hjerter”, der blev trykt i tidsskriftet ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, falder i Grundtvigs såkaldte “historiske” periode: de foregående års direkte forkyndelse er afløst af “Danne-Virke-tålmodigheden” (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 681). Tidsskriftets danmarksbillede genkendes i overskrift og tekst, og samtidig slår “Norges-Motivet” igennem. Som Grundtvig havde gjort i 1812, sammenligner han igen Norge med reformationens hjemland, Sachsen (►Albeck 1955, s. 138 f.). De danske hjerter henviser både til danskernes hjertelag og til hjerterne i det danske rigsvåben, som de også havde gjort det i 1812, se indledningen til “Til Dannerkongen Frederik hin Sjette”, afsnittet om irettesættelse af Nicolai Wergeland.

✂

Teksten og dens anledninger

✂ Artiklens “delvis norrøniserende patos” (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 712) og appellerende tone skyldes dens tredobbelte anledning: Først 👤Nicolai Wergelands og Grundtvigs strid i 1812, dernæst den norske diskussion for og mod Grundtvig i 1816 suppleret af 👤Wergelands efterfølgende angreb samme år på danskernes behandling af Norge fra oldtiden og frem til 1814 med Grundtvig som skydeskive og debatten herom.

✂ Endelig gik der rygter om hungersnød i både Norge og Sachsen. Præsterne 👤Christen Olsen og 👤Eggert Tryde var kommet med forslag om hjælp. Deres forslag blev iscenesat i teksten som et svar til 👤Wergeland og samtidig kædet sammen med reformationsjubilæet: 300 år var gået, siden 👤Luther slog teserne mod afladshandelen op på kirkedøren i Wittenberg.

✂

Grundtvig, Wergeland og den norske debat

✂ I de første måneder af 1816 opstod der i ►Det Norske Nationalblad (herefter ►Nationalbladet) en strid om Grundtvig (se ►Skrondal 1929, s. 40-47). 👤Wergelands anonyme udgivelser, bl.a. ►En sandfærdig Beretning, lå delvis i forlængelse heraf, idet han besvarede Grundtvigs angreb på ham i 1812 (►Wergeland 1816a og ►1816b). 👤Svend Borchmann Hersleb imødegik 👤Wergeland i dagspressen 23. november 1816 og i udgivelsen ►Affordret Beviis året efter (►Hersleb 1817). Grundtvig orienteredes om debatten gennem 👤Stener Stenersens forsendelse af den første halvdel af ►Nationalbladet til ham 2. september 1816 (►Skrondal 1929, s. 46 f.). 👤Hersleb sendte ►Affordret Beviis og ►Nationalbladet til ham den 12. marts 1817, men det ses af Grundtvigs artikel, at han kendte til forfatterens identitet, og at han allerede på affattelsestidspunktet havde kendt 👤Herslebs eller 👤Wergelands skrift (►Brandrud 1922, s. 105). Skældsordet “Nidding” brugtes af 👤Wergeland om Grundtvig i ►En sandfærdig Beretning, men førtes af både 👤Hersleb og studenten 👤Matthias Andreas Boye tilbage på Wergeland selv (►Wergeland 1816a, s. 120; ►Hersleb 1817, s. 42; ►Boye 1817, s. 9). 👤Hersleb bragte excerpter af 👤Wergelands skrift, idet han imødegik dennes vurdering af kongerne “👤Harald Blaatands og 👤Harald Graafelds moral og politiske holdning” (►Christensen 1899, s. 37).

✂ 👤Wergelands forsvarede sig kraftigt — og stadig anonymt — med flere udgivelser under fællestitlen ►Tilintetgjørelse af alle fiendtlige Anfald [...], med undertitlerne ►Første Fegtning og ►Anden Fegtning (1817).

✂ Stridens billedsprog og anklager trak på 👤Snorre Sturlasons fremstilling af, hvorledes den danske konge 👤Harald Blåtand ved norske 👤Hakon Jarls hjælp havde lokket den norske konge 👤Harald Gråfeld i baghold og dræbt ham (►Heimskringla, kapitel 12-15 af ►Olav Trygvasons Saga). Omtalen af 👤Harald Gråfeld som 👤Harald Blåtands “Pleiesøn” går imidlertid ikke tilbage til 👤Snorre, men til 👤Wergeland eller 👤Hersleb (►Wergeland 1816a, s. 16; ►Hersleb 1817, s. 25). Endelig alluderer teksten muligvis til 👤Wergelands kritik af Grundtvigs billede af Danmark som “Hjertefolket” eller “Kiærlighedsfolket” og Grundtvigs kontrasterende mangel på “Beskedenhed” (►Wergeland 1816a, s. 116 og s. 120 f.).

✂

1816: året uden sommer

✂ Præsterne 👤 Olsen og 👤Trydes forslag var foranlediget af rygtet om fødemangel i Norge med baggrund i den norske hungersnød i 1808-09 og 1812-13 og den danske hjælp i den anledning (►Glenthøj 2012, s. 79). Andetsteds i Europa var der i 1816 hungersnød på grund af vulkanen Tamboras udbrud på den indonesiske ø Sumbawa i 1815. Den klimatiske effekt ramte den nordlige halvkugle og medførte, at kornhøsten i 1816 flere steder slog fejl. Skandinavien ramtes dog ikke, og katastrofen omfattede kun det sydlige Tyskland og ikke Sachsen, men mangelsituationen har muligvis skruet kornpriserne i vejret her såvel som i Norge, der ikke var selvforsynende med korn.

Kristendommen, reformationsjubilæet og helstaten

✂ For Grundtvig er Norgeshjælpen begrundet i den danske kærlighed, der som i ►Danne-Virke 1 (►1816, s. 24) fastholder “det kiærlige Minde af Fædrene” trods samtidig “Egennytte” og “kold Spidsfindighed” (sp. 289 f.). Med bibelcitater forbindes nadverfællesskabet og appellen til at dele brødet med Norge.

✂ Bidraget til Sachsen begrundes derimod med reformationsfejringen 1817. Grundtvig bruger 👤Luthers faders minedrift som billede på sønnens indsats, og teksten indgår således i markeringen af jubelfesten med ►Udsigt over Verdens-Krøniken (1817a) som højdepunkt. Endelig forudsættes helstatens befolkningssammensætning i hjælpearbejdet: Grundtvig opfordrede Københavns “Tydske og Nordmænd” til at benytte deres netværk i organiseringen af hjælpen (sp. 293).

✂

Indsamlingen og tekstens modtagelse

✂ Et brev fra 👤Hersleb 19. maj 1817 underrettede Grundtvig om, at der hverken var kornmangel eller hungersnød i Norge (►Brandrud 1922, s. 106). Grundtvig meddelte da 👤Olsen, at 👤Tryde havde foreslået at lade det indsamlede “komme Sachserne til Bedste” (►Breve 1, 7. juni 1817, s. 469). I de følgende år fortsatte præsterne samarbejdet med indsamling til Grundtvigs store oversættelser (især af 👤Saxo og 👤Snorre). Grundtvig modtog 👤Wergelands duplik ►Tilintetgjørelse med et brev fra 👤Hersleb, dateret 31. maj 1817 (►Breve 1, s. 466), men havde forinden strejfet striden i ►Danne-Virke 2 (►1817b, s. III f.).

✂

Anvendt litteratur