Kontekst
✂ Udgivelsen “Havfruen og Dane-Dronningen” består af en gendigtet folkevise, en længere note og et efterfølgende digt. Den indgik i første bind af tidsskriftet ►Danne-Virke, som Grundtvig selv udgav. Muligvis er han blevet inspireret til denne folkeviseudgivelse af fembindsværket ►Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen, som 👤Werner Abrahamson, 👤Rasmus Nyerup og 👤Knud Lyne Rahbek havde udgivet et par år forinden (1812-1814). Forud for dette udsendte de to prøveudgaver, der skulle fungere som “en slags Subscriptionsplan” (►Nyerup 1809, s. 3) for deres kommende værk. Den første prøveudgave var ►Axel Thordsen og Skjøn Valborg (1809). Udgivelsen rummede en fortale, en node og visens 175 strofer med forklarende noter. Grundtvig reagerede på denne udgivelse med et kort indlæg i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn nr. 49, den 28. marts 1809: “►Om den ny Udgave af Kæmpeviserne” (se evt. indledningen). Efter en lidt ironisk indledning udfoldede han i dette indlæg sit syn på, hvordan en ny folkeviseudgivelse burde udformes:
✂ Ville altsaa Udgiverne, styrede af digterisk Sands, vælge de favreste af Sangene hos 👤Vedel, 👤Syv, 👤Sandvig og 👤Nyrup samt af de hidtil utrykte, da skylde vi dem Tak, naar de kun ei ville rette og ei vrage noget Ord eller Vers; men derimod forsyne Viserne med historiske Oplysninger og forskællige Læsemaader hvor saadanne haves (►Grundtvig 1809, sp. 792).
✂ Hans forestilling var, at folkeviserne burde bevares i deres oprindelige form og ikke rettes eller forkortes for læserens skyld. I sine egne folkeviseudgivelser kom Grundtvig imidlertid ikke til at efterkomme dette krav. Det gjorde hans søn 👤Svend Grundtvig derimod, da han omkring 40 år senere indledte udgivelsen af tolvbindsværket ►Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976).