Grundtvig, N. F. S. Udtog af den gamle danske Riimkrønike

👤Margrethe.

Jeg beder derom alle gode Mænd
Hædre hver gode Kvinde!
Og raader eder alle hver og en
I drage det vel til Minde:
Dog Kiønnet det er dem skrøbeligt
Som deres Natur tilsyer *Tilsyer ͻ: tilsiger.,
Da gøre de ofte mandeligt,
Som Magt paa ligger dyr *Hvad der ligger stor Magt paa..

Jeg takker min Skaber i Himmerig
For alle Velgierninger og Naade,
200At han gav mig her Lykken slig,
Det jeg for Riger skulde raade!
Jeg var ei uden paa ellevte Aar,
Jeg maae det sige med Lige *Med Lige ͻ: med Fornøielse.,
Da mit Brøllop i 📌København vaar
Med Kong 👤Haagen af 📌Norges Rige,
Med ham fik jeg siden 👤Olav min Søn
Og 📌Norge saa med hannum ærvde,
Saa fik jeg 📌Dannemarks Rige skiøn,
Da 👤Voldemar min Fader stervde *Stervde kunde vel være et gammelt dansk Ord da vi i Angels finde steorfan dræbe, men rimeligviis see vi dog her det indvandrede tydske sterben, der endnu paa en Maade lever, skiøndt bandsat, i Stervboe, og viser hvor det danske og tydske Maal kan forenes.;
Jeg takker de ædele Danske Mænd,
At de vilde mig det unde,
Som jeg havde været en Mand eller Svend,
Som best regiere kunde.

Konning 👤Albret af 📌Sverrig da han det fraa *Fraa ͻ: spurgde imperf. af det gamle: fregner.
At Gud gav mig den Gave,
201Til 📌Danmark og 📌Norge tog han stor Traa *Traa ͻ: Attraa.,
Han vilde dem fra mig have,
Han kaldte mig Konning Brogeløs *Brogeløs ͻ: Buxeløs.,
Han mig saa saare speede *Speede ͻ: spottede, gjorde Spee.,
Han hødte og truede og saare fnøs*Hødte ͻ: truede, men da dette Ord følges med, betyder hødte vel her: smedede Rænker, som det vel kan betyde, da det er Oversættelsen af insidiari i det gamle Vocabular.,
Sin Ondskab han saa teede,
Han jætted det stadelig og soer deraa,
Han skulde ei gaae med Hette,
Før han fik vundet mig 📌Danmark fraa
Og 📌Norges Rige med Slette *Med Slette ͻ: slet aldeles, og, om man vil, aldeles slet..
Omsider skrev han mig til sin Agt,
At han vilde med mig stride,
Thi sendte jeg mod ham 📌Dannemarks Magt
De tuede vel stande og bide,
Der grebe de hannum udi det Slag,
Og haardelig de hannum bunde,
202Det skedte en Sancti Mathiædag
De 📌Sverrig til min Hand vunde,
M. halvtrediehundrede og Lxxx Aar*Dette Vers har jeg ladet beholde alle sine skiæve Been thi det maae have Fødder at gaae paa, saa langt som det er bagefter sin Herre 1388. Ellers har det vel hedt M. trehundred og Lxxx Aar og dertil togang fire.
Og dertil Aar vel fyre
Efterat Guds Søn fødder vaar,
Det voldte hans Fiig og Gyre *Fiig og Gyre ͻ: Lyst og Begierlighed, der, som bekiendt, har hjemme i 📌Østerleden.,
Saa lod jeg da skære en Hette ny
Af Vadmel vel femten Alne,
Men Struden der kom nytten udy *Strud ͻ: Slæb, Svands, og man kan da togange sige: den Ting, hun havde en Hale.
At Lydden skulde ikke falne *Lyd ͻ: Farve, falne ͻ: falme. Ret sindrigt i alle Henseender..

Den Snor som lægges af Strænge tre,
Hun brøster fuld neppelige,
Det siger Viismand foruden Spee,
Om hun lægges læmpelige,
203Jeg lagde en Snor med Alle stark,
Da jeg vandt 📌Sverriges Krune,
Og arved 📌Norge til 📌Dannemark,
At de skulde staae i Lune.*Lune ͻ: Luun, kun Skade at det blev i Lune.
Intet Vold eller Verdsens Magt
Kan de samme Riger beskade
Imeden de blive ved samme Pagt,
Som jeg dem sammen lade;*Lade ͻ: lagde.
Thi raader jeg alle de gode Mænd
Som for de Riger skulde svare,
Ridder og Svende hver og en
I lade dem saa sammen vare!
Lyder paa ingen Uvenners Raad
Som der vil andet raade,
Fordi at det kommer jer selv til Haad
Og Liv og Sjæl til Vaade!
Den hellig og uskyldagtig Eenfoldighed
Lade dem saa sammen blive,
Som er i Personer Trefoldighed,
Som Klerke prædike og skrive!*Man seer let at Rimeren har i de tre forenede nordiske Riger villet see et Billede af Treenigheden, 204Skade at hvad der skulde været Sandhed blev til Løgn, thi forresten er det ganske rigtigt at vi i disse Folkefærd ligesom i hvert Menneske kan finde tydelige Spor af den Usynliges Billede.

204Tusend, firehundred og paa tolvte Aar
Efter Guds Søn var baaren
Da blev jeg død og lagt paa Baar
👤S. Simons og 👤Judæ Aften det vaar en
Da jeg havde paa det tolvte Aar
Og dertil fulde tyve
For 📌Dannemarks Rige standet til Svaar,
Jeg vil det ikke lyve.

I 📌Roskild hviles nu mine Been,
Som der staaer nu beskrevet,
Havde jeg havt nogen hulder Ven,
I 📌Sore da havde jeg blevet.