Den fortsatte interesse for Rimkrøniken
✂ Interessen for Rimkrøniken ses i Grundtvigs efterfølgende forfatterskab. I udtoget fremsættes ønsker om kommende rimkrønikeafhandlinger, bl.a. om dens alder og værd samt om dens forbindelse til de svenske pendanter, ►Lilla rimkrönikan og ►Stora rimkrönikan (Grundtvig 1816c, s. 72, 38). Artiklen “►Om Krønikens Dyrkning” fra fjerde hæfte af Danne-Virke 1 beskriver ønsket om en folkeudgave af Rimkrøniken. Denne skulle udkomme i en tillempet form, hvor sprog og rim skulle være forståeligt for samtidens læsere. Værket “vilde bidrage til at vække Folkets historiske Aand” (►Grundtvig 1816d, s. 352).
✂ I 1825 udgav 👤Christian Molbech Rimkrøniken i en ny version. Dette var ikke den folkeudgave, som Grundtvig havde ønsket, men en diplomatarisk videnskabelig udgave med varianter og ordforklaringer til sprogforskere og lærde, som blev udsendt i et mindre oplag i subskription. 👤Molbechs udgave fik Grundtvigs interesse for Rimkrøniken vakt på ny, hvilket affødte en længere anmeldelse, som egentlig var et filologisk rimkrønikestudium, samt et digt om 👤Broder Niels. Begge blev bragt i ►Nyt Aftenblad 1826. Det var sandsynligvis samme år, at Grundtvig foretog en fornyelse af Rimkrøniken, som indebar tildigtninger og omskrivninger af et udvalg af krønikerimene. Disse blev ikke trykt i Grundtvigs levetid, men findes i ►Poetiske Skrifter bind 5, s. 390-406. I 1826 forfattede han også de tre første digte i ►Kong Harald og Ansgar, der har Rimkrøniken som genremæssigt og stilistisk forbillede (►Grundtvig 1826c). Grundtvigs ønske om en fornyelse og ajourføring af Rimkrønikens regenter frem til sin egen samtid, som bl.a. udtrykkes i digtet “►Broder Niels fra Soor” (►1826a, s. 27), bliver til dels opfyldt med udgivelsen af “►Den danske Rim-Krönike” i ►Nordisk Kirke-Tidende fra 1834 (også udgivet som særtryk med titlen ►Pröver af Den Gammel-Danske Rim-Krönike i en ny Skikkelse). Her findes endnu et udvalg af krønikedigte samt to tilføjelser til kongerimene med digtene om 👤Frederik 3. og 👤Christian 7. Det er også her, at Grundtvig kommer med sin opsigtsvækkende udtalelse om, at han har læst Rimkrøniken over 200 gange og kan den meget bedre end sin Bibel (►Grundtvig 1834a, sp. 549 f.).
✂ I 1858 udkom 👤C.J. Brandts rimkrønikeudgave, og i Grundtvigs håndeksemplar med dedikation fra udgiveren findes rettelser og omdigtninger fra Grundtvigs hånd, som vidner om et fortsat arbejde med værket. 👤Brandts udgave følger Stockholmerhåndskriftet K 41. Af Grundtvigs rettelser ses det bl.a., at han retter læsemåderne tilbage til 👤Ghemens former fra 1495-udgaven og indimellem skifter forældede ord ud med mere velkendte (►Toldberg 1954, s. 91).