↩ Ydermere tør jeg paastaae, at Ordføining, Vendinger, Ordsprog og Talemaader, det hvori et Sprog udtrykker sin Aand, beviser, saa langt vi kan gaae 304historisk tilbage, en saa stor Forskiel, at al ►Rimelighed for Sprogenes Eenhed bortfalder, og det er i den Henseende et høist ►mærkeligt Udbytte man vinder ved at giennemgaae 👤Peder Laales ►danske Ordsprog og sammenligne dem med islandske, som vi ►vel ikke have saaledes samlede, men dog nok af, til at see de, for det meste holder paa begge Sider op at være gangbare Ordsprog, naar de ordret oversættes, hvilket aldrig kunde været Tilfældet, naar Sprogene havde været eet.