↩ Videre tør jeg paastaae, at den beviislige Forandring der har ►havt Sted i vort Tungemaal i de sidste 300 Aar, netop den Tid, da fremmede Sprog giennem Skrift har kunnet virke derpaa, er langt fra at stadfæste men modsiger ligefrem den angivne Forvandling, at saaledes, blot for Exempels Skyld, Vocalen Y er i den Tid i Bøger og de Fornemmeres Mund forandret i flere Ord til U istedenfor at hin Gisning forudsætter det modsatte: yd, ud, Bryd, Brud, Hyvl, Hjul o. s. v.