Brolunds svar
✂ 👤Brolund svarede i ►Skilderiet den 24. januar 1818 under overskriften ►“Svar paa Hr. Grundtvigs i Skilderiets No. 3 og 4 sidstleden Indrykkede”. Af svaret fremgår det, at han kun delvist havde fattet det storladne i Grundtvigs (og resten af komiteens) projekt: at oversættelserne skulle være en slags national folkegave til de interesserede, men ikke nødvendigvis bemidlede, baseret på indsamlingerne i Danmark og Norge. Ikke desto mindre er han enig med Grundtvig i “hiint attraaede Maal, at de skulde blive Almuelæsning” (►Brolund 1818b, sp. 98). I øvrigt ser 👤Brolund det som en fordel, hvis værket også bliver udstyret med et “index rerum et verborum [dvs. et sag- og ordregister], hvoraf der kunde hentes Oplysning om Ord, hvis Bemærkelse [dvs. betydning] ikke er almindeligen bekjendt”, fordi det tiltænkte publikum netop ikke formodes at kende alle de ord og begreber, der findes i oversættelsen (►Brolund 1818b, sp. 101).
✂ Grundtvig lod 👤Brolunds sidste indlæg ubesvaret i debatform, selv om hans efterladte manuskripter viser, at han havde tænkt sig at tilbagevise 👤Brolund endnu engang. Fasc. 246.16 rummer en kladde til et svar og har overskriften “Hvorfor svarer Grundtvig i Øster, naar man spørger i Vester?”. Heri påpeger Grundtvig, at bøgerne skal ses som en “Kiærligheds Gierning” over for almuen, (blad 4v, her citeret efter ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 776).