Grundtvig, N. F. S. Kundgjørelse angaaende Udgaven af Saxos og Snorros Krøniker Hvorledes gaaer det med Saxo og Snorro? Hvad kommer der ud af al den Vind med Saxo og Snorro?

Brolunds forslag

Men den 6. januar 1818 indrykkede den fynske pastor 👤Henrik Anton Brolund i Skilderiet artiklen “En uforgribelig Mening om Udgivelsen af Saxos og Snorros Krøniker, og Anvendelsen af de dertil indkomne Bidrag” som reaktion på Grundtvigs “Hvorledes gaaer det [...]” fra december 1817. 👤Brolund mente, at oplaget var for lille, og at værkerne burde udkomme på almindelig vis med alle eksemplarer i fri handel (Brolund 1818a, sp. 17). Derudover frygtede han, at spekulanter vil hamstre de gratis eksemplarer for bagefter at sælge dem til egen fordel (sp. 18). 👤Brolund ville i stedet bruge de indsamlede penge på at oprette en fond, der kunne stå for udgivelsen af flere oldskrifter, ligesom han mente, at både trykker, forlægger og oversætter burde have normalt honorar eller fortjeneste (sp. 19). Endelig så han gerne, at det ligefrem pålagdes hvert skoledistrikt at anskaffe sig det samlede værk (sp. 19).