Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Literatur-Tidendens Skudsmaal i Henseende til Prøverne af Saxo og Snorro

Kun det er mit Svar til den trangbrystige Rec. der ei har bedre Hjerterum til Signes Kiærlighed, og ei bedre Forstand paa Habors 20Sang, som kan sige, det staaer ikke i Texten, hvad der giennemgløder Sangen, giennembryder alle Skranker, og leger under den aabne Himmel som en tonende Lue der kvæder om Habors og Signes evige Bryllup. Tænkde vel den Dane-Skjald hvis Hjerte rørdes til at kvæde slig en Lovsang, at hvad han bad tvende Verdner udtone, skulde faae aftonet over 📌Dannemark, saalænge Skoven stod med sin Kiærminde? mon han drømde om, at Hjertet skulde nogensinde vorde saa forkiølet i den lune Daneskov, at Nogen turde raabe over Marken til hans Frænde: du lyver; det har Skjalden ikke sagt at Signes Kiærlighed skal aldrig gaae af Minde! Mon 👤Saxo drømde om at den Beskyldning kunde giøres, fordi han ikke i Latinen fandt mere fyndige og stærke Ord til at angive Dannehjertets høie Vingeslag og dybe Tonefald end: