Grundtvig, N. F. S. Literatur-Tidendens Skudsmaal i Henseende til Prøverne af Saxo og Snorro

Følgende norrøne ordbøger er brugt uden kildeangivelse i de enkelte noter: Johan Fritzner (1867) Ordbog over det gamle norske Sprog og Leiv Heggstad, Finn Hødnebø & Erik Simensen (2012) Norrøn Ordbok.

kapellan, hjælpepræst, som en sognepræst selv aflønner.

ordsprog, jf. Mau nr. 4.870.

syg, sindssyg eller fattig person, der er optaget i pesthuset (oprindeligt et hospital for pestsmittede).

uden tvivl.

trykte blade eller ark, som sælges billigt. Her brugt nedsættende om Dansk Litteratur-Tidende og Athene.

nedgjorde.

lat. ‘stol ikke for meget på (din) skønhed!’. Citat fra 👤Vergils Eclogae, 2. bog, vers 17. (overs. GV).

lat. ‘en slange er skjult i græsset’, dvs. der foreligger en skjult fare. Citat fra 👤Vergils Eclogae, 3. bog, vers 93 (overs. GV).

de nævnte, føromtalte (personer).

allerede.

endogså, endda.

instrumentet, der udbasunerer ros; her i overført betydning ‘overdreven ros’.

endogså, endda.

ser med ringeagt på, ser skævt til.

recensenten, dvs. anmelderen.

rigsbankdaler, stor møntenhed.

her: lidt for.

nationale historiske værker, der omhandler begivenheder i (konge)rigerne gennem en længere periode i kronologisk rækkefølge; her: Heimskringla for Norges vedkommende og Gesta Danorum for Danmarks.

her: nok.

indlysende.

folkestuen, dvs. der, hvor tjenstefolkene spiser.

her: ganske (vist).

møntet på, rettet mod.

nedgøre.

endnu.

døjet.

skillingsvise; vise, som behandler begivenheder eller folkelige emner, og som er beregnet på det brede lag og på at synges på gader, i gårde, ved markeder.

også.

talemåde om at ydmyge sig for den, der revser en, jf. Mau nr. 5.249.

også.

her: timeligt velvære; egl. skind, der sætter sig på kogt fløde.

således.

syg, sindssyg eller fattig person, der er optaget i pesthuset (oprindeligt et hospital for pestsmittede).

bemærkelsesværdigt.

udstøde.

kappen, overtøjet, der bruges fx under en rejse.

lærer, der underviser på en pogeskole (dvs. en privat skole for de yngste børn på landet), ofte utilstrækkeligt uddannet.

nedsættende om en andenrangsskole eller værkstedslære.

opdragelsesanstalt for børn.

prygl med en tamp, dvs. et afstraffelsesredskab, der består af et eller flere stykker reb.

tog om sine skuldre (arkaiserende, et folkeviseudtryk).

ophævelsen af landsbyens fællesmarker til fordel for et system, hvor hver bonde fik tildelt et stykke jord.

allerede.

recensenten, dvs. anmelderen.

endnu.

slå bagi.

anser, tillægger betydning.

almengyldige, universelle.

recensentens, dvs. anmelderens.

dvs. kuriositeter; her: løjerligheder.

pulpitur i en kirke.

recensenten, dvs. anmelderen.

formodning.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensentens, dvs. anmelderens.

her: sætten sig selv til dommer.

latinske sprogform.

her: virkelig, ligefrem.

tilbørligt, passende.

recensentens, dvs. anmelderens.

👤Peer Degn er en figur i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1723). Her bruger Grundtvig figuren ironisk om sig selv.

👤Peer Degns fejlagtige betegnelse for 👤Saxo Grammaticus, bl.a. med femininumsendelse -a i stedet for maskulinumsendelse -us.

lat. ‘tungt brød’; her: 👤Peer Degns fejlagtige oversættelse af det danske ‘grovbrød’ i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus, akt 1, scene 4.

lat. ‘slutningens brød’ eller ‘grænsens brød’; her 👤Peer Degns fejlagtige oversættelse af det danske ‘fint brød’ i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus, akt 1, scene 4.

hurtigt.

👤Peer Degn er en figur i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1723). Her bruger Grundtvig figuren ironisk om sig selv.

lat. logik, fornuftlære; en videnskab i grundstudiet (trivium) af middelalderens syv frie kunster (septem artes liberales).

lat. filosofi; her som (hoved)fag eller studium.

mønter af ringe værdi.

👤Peer Degn er en figur i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1723). Her bruger Grundtvig figuren ironisk om sig selv.

helt sikkert.

går det i en dårlig retning; lakker det mod døden.

helt sikkert.

👤Peer Degn er en figur i 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1723). Her bruger Grundtvig figuren ironisk om sig selv.

klogt.

ført bort fra den oprindelige retning.

recensenten, dvs. anmelderen.

virkelig.

dvs. fraser, talemåder.

ganske rigtigt.

recensenten, dvs. anmelderen.

lat. logik, fornuftlære.

lat. ‘doktorgrad i subtile sager og englevidenskab’; (katolsk) doktortitel, her nedladende.

recensentens, dvs. anmelderens.

formodet rigtige læsemåder.

lat. “han valgte at følge sine kammerater da de flygtede, frem for at trodse dem”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.5.1 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 461).

recensentens, dvs. anmelderens.

talemåde, som stammer fra 👤Saxos Gesta Danorum.

recensenten, dvs. anmelderen.

afvige markant fra, skille sig ud fra; talemåde for det grelt iøjnefaldende, jf. Mau nr. 2.197.

recensentens, dvs. anmelderens.

særlig.

recensentens, dvs. anmelderens.

lat. insignier, kendetegn, dvs. genstande som symboler på et embedes værdighed, fx en konges scepter, rigsæble og krone eller en biskops stav, ring og bispehue, se evt. kommentar til hele passagen.

lat. udviste respekt, jf. 👤Saxos Gesta Danorum bog 7.7.2 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 465). Hele sætningen lyder hos 👤Saxo: “Quippe maiorem fortium quam mollium respectum agebat / nec formę, sed operum insignia mirabatur” (da: “For Signe havde større respekt for de tapre end for de tøsede og lå ikke på maven for kønne ansigter, kun for store bedrifter”).

dvs. fraser, talemåder.

lat. “De ord [Signes Sang] virkede så oplivende på Hagbard at han følte langt større fryd ved hendes løfte end angst for hvordan han selv skulle slippe væk”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.10 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 473).

rigtig nok.

talemåde; jf. ordsproget “Hvad man elsker ret, gaar man i Ilden for”, jf. Mau nr. 4.353.

recensenten, dvs. anmelderen.

ordsprog, jf. Mau nr. 3.515.

recensenten, dvs. anmelderen.

her: må.

recensenten, dvs. anmelderen.

lat. flugt, udflugt.

lat. nydelse, lyst.

lat. flugt, udflugt.

talemåde; jf. ordsproget “Hvad man elsker ret, gaar man i Ilden for”, jf. Mau nr. 4.353.

også.

recensenten, dvs. anmelderen.

lat. ‘Det skal han få! Hver sin lyst’ (overs. GV).

lat. “Det er derfor den mose hvor grenene var skåret, i folkemunde har fået navnet ‘Helkær’” jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.8.3 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 479).

recensenten, dvs. anmelderen.

recensentens, dvs. anmelderens.

👤Vedels oversættelse af lat. ‘palus letalis’, se kommentar til hele passagen.

👤Peter Erasmus Müllers oversættelse af lat. ‘palus letalis’, se kommentar til hele passagen.

recensenten, dvs. anmelderen.

dvs. ‘spørg en, der ved det’. En hovmester var en privatlærer for en ung, fornem person med ansvar for dennes opdragelse.

her: sætningskonstruktion.

udtalelser, hvorved en person i kraft af sin magt eller myndighed inden for et bestemt område egenmægtigt bestemmer eller befaler noget.

recensent, dvs. anmelder.

her: belære.

dvs. håndtere, klare.

talemåde; man overskrider de grænser, bryder de hæmninger, som opdragelsen har tilvejebragt, jf. Mau nr. 6.840.

smække, give lussinger.

mangle.

alle slags.

latinske udtryksmåde og stil.

talemåde; man overskrider de grænser, bryder de hæmninger, som opdragelsen har tilvejebragt, jf. Mau nr. 6.840.

kælenavn til kat.

her: rette eller belære.

lat. “den mose hvor grenene var skåret”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.8.3 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 479).

mose, hvor der vokser mange elletræer (eller som bebos af elverfolk).

søle, morads.

kæp, gren.

brænde bestående af runde (ukløvede) stykker af grene eller mindre stammer.

stillestående, ikke særlig dybt vand (evt. af sump- eller moseagtig art).

kæppen, grenen.

recensenten, dvs. anmelderen.

suppedasen, dvs. dyndet, mudderet.

sumpede, moseagtige.

recensentens, dvs. anmelderens.

recensenten, dvs. anmelderen.

småskud, stiklinger.

således.

trække våben (eller blot: anstrenge sig).

også.

lat. skov med græsgange, lund.

vadestedet.

lat. tørre grene og kviste; kvas.

lat. buskads, krat.

lat. “grene og buske der vandrede af sted ligesom mennesker”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.8.3 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 479).

lat. “mose hvor grenene var skåret”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.8.3 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 479).

lat. i folkemunde.

lat. dødelig, dødbringende (egl. letalis).

himmelfaldet.

lat. dødelig, dødbringende (egl. letalis).

lat. varslet skæbne, jf. 👤Saxos Gesta Danorum bog 7.8.3 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 479: “varsel om at han skulle dø”).

lat. dødeligt sår (egl. vulnus letalis).

lat. pæl eller sump, mose.

lat. dødbringende pæl eller dødbringende sump eller mose.

undtagen, andet end.

stav (eller runer), der bringer død; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

dødelig sygdom.

oldisl. ulykkesstav.

angelsak. bedragerisk handling. Grundtvig vil gerne have ‘staf’ til at betyde stav.

oldisl. (trylle)stav til at tæmme med.

oldisl. magisk stav.

angelsak. tribut, æresbevisning.

vejen til Hel eller til Hels sale.

recensentens, dvs. anmelderens.

her: sætningskonstruktion.

stav (eller runer), der bringer død; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

recensenten, dvs. anmelderen.

finde på.

vidunderlig, forunderlig.

dvs. syntes.

recensenten, dvs. anmelderen.

sigter til periodens udkomme bøger (inden for det norrøne område), der i Grundtvigs øjne fik gjort stoffet tørt og dødt. .

stav (eller runer), der bringer død; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

hjælp eller støtte til danskerne, med hentydning til 👤Thyra Danebod.

valdhornet .

lat. “Her ser jeg knitrende ild og bygninger røde af flammer, / alt hvad din kærlighed svor, la'r den mig skue så klart”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.16 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 477).

her på jorden; i det jordiske liv.

lat. “Hvert sted har glæder at gi', hver verden kan skænke den samme / hvile for tanke og sind”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.16 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 477).

recensent, dvs. anmelder.

her: grænser.

som viser sig, jf. at tone flag. Dertil kommer et ordspil på den tonende sang.

flamme.

danske skjald, digter.

lade lyde i toner.

holdt op med at tone; klinget ud.

danske skov; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

det danske hjertes; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

lat. “Hvert sted har glæder at gi', hver verden kan skænke den samme”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.16 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 477).

recensenten, dvs. anmelderen.

lat. “hvile for tanke og sind, troskab mod den vi har kær”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.16 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 477).

her: lindring.

også.

lat. “Hvilken lykke jeg fandt så god og trofast en fælle, / godt at jeg ikke skal gå ensom til dødsrigets gud”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.16 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 477).

poet (rimsmed, versemager).

som var glad for sine (fortids)minder; ordspil på blomsten kærminde.

poet (rimsmed, versemager).

genert.

kendingsblomst, ‘nationalblomst’; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

poet (rimsmed, versemager).

her: gendigter, oversætter.

endog.

her: slås.

stumme.

recensent, dvs. anmelder.

recensenten, dvs. anmelderen.

lat. dødsrigets guder (maskulinum pluralis akkusativ; nyere oversættelser anvender dog singularis, se kommentar til hele verslinjen).

oplæst i retten med den retsvirkning, at indholdet derved betragtedes som bragt til almenhedens kundskab.

lat. “Nu kan jeg trygt se frem til atter at møde min pige”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.16 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 477).

ordsprog, jf. Mau nr. 7.614.

talemåde om (ikke) at blande sig i andres indbyrdes stridigheder, jf. Mau nr. 10.545.

folkevise.

den nynnen eller den melodi.

recensentens, dvs. anmelderens.

måltider m.v.

danske skjald, digter.

også.

lat. “kærligheden er så stærk at den der er optændt af den, aldrig kan vristes ud af den elskedes favn, selv ikke i skyggernes verden”, jf. 👤Saxos Gesta Danorum, bog 7.7.16 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 477).

også.

lat. elysiske himmelegne, jf. 👤Saxos Gesta Danorum bog 7.7.13 (overs. Zeeberg 2005, bind 1, s. 474-475). Hele verslinjen lyder hos 👤Saxo: “Iam non Elisios inultus axes” (da. “Uden hævn skal jeg ikke gå i døden”).

her: skafot, slagtebænk.

midt om vinteren.

dvs. Reginsmál, Fafnismál og Sigdrífumál fra Den ældre Edda.

bemærkelsesværdige.

recensenten, dvs. anmelderen.

kvindelig ledsager eller kvindeligt selskab.

lat. deltager, staldbroder.

dvs. fylgier.

recensentens, dvs. anmelderens.

prøveoversættelsen af 👤Saxos Gesta Danorum.

resencent, dvs. anmelder.

ordsprog; sml. stor ståhej for ingenting; variant af Mau nr. 11.241.

recensenten, dvs. anmelderen.

lommen; pungen.

skat, kostbarhed.

tiltalende, smuk, evt. med stor selvtillid.

jævn, letfærdig eller rå tale.

slås, skændes.

tydeligt.

af højeste klasse; af fineste, bedste slags.

talemåde, jf. Mau nr. 4.517.

trangbrystede; som lider af åndedrætsbesvær eller let bliver forpustede.

udslidte, elendige heste, krikker; egl. gamle heste, som måtte gå ude i mark og skov hele året, fordi man ikke ville ofre foder paa dem.

tingeltangel; nedsættende om pynt o.lign., som hænger og dingler.

skrabsammen.

krybskytte; her evt. blot dygtig skytte.

grumt.

nedsættende om ung og uerfaren mand; person, som endnu kun har dun på hagen.

folkestuen, dvs. der, hvor tjenstefolkene spiser.

den øverste (og fineste) etage i middelalderlige storgårde eller den fornemmeste sal i en borg.

recensenten, dvs. anmelderen.

djærvt.

sproglærere.

et sted.

også; så.

Ordbogsværket blev udgivet bogstavvis, og man havde i 1816 netop udgivet K. Senere samledes de enkelte bogstaver i tomer, hvorfor det ser ud, som om I og K først udkom i 1820.

tryk.

Hvergarn er et vævet stof, hvor trend og islæt er af forskelligt materiale, mens treskaftet henviser til en avanceret væv. Grundtvig hentyder formentlig her til Schønings tresprogede udgave, Heimskringla edr Noregs Konunga Sögo 1777-1783.

her: udenomssnak, omsvøb.

ordsprog, jf. Mau nr. 1.588.

allerede.

støve af.

talemåde om at gå galt i byen eller bilde sig noget ind, jf. Mau nr. 6.083. En limestang er et kosteskaft.

også.

jeres.

behandlede hårdhændet eller holdt for nar, jf. Mau nr. 11.128.

behandlede hensynsløst.

narrede, tog ved næsen.

også.

her: hvordan.

jævnt, folkeligt dansk; egl. det dansk, der tales i folkestuen, dvs. der, hvor tjenestefolkene spiser.

her: stærke.

talemåde for at vise ydmyghed, jf. Mau nr. 3.521.

anerkendt, af bedste slags.

spil; egl. navn på et kortspil, der spilles af 4 personer, som danner to makkerpar.

talemåde om at ydmyge sig for den, der revser en, jf. Mau nr. 5.249.

her: trimferende udråb (men også en betegnelse for prygl, smæk).

drengestreger.

manende opfordring til en person om at vågne op til besindelse, dåd (også betegnelse for prygl) .

gjort dem iltre.

mosten; slagene.

snesevis, tyvetallige, massevis.

talemåde om at anvende en anden fremgangsmåde, jf. Mau nr. 8.841.

dvs. godtfolk.

således.

mænger sig.

belægge.

den jævne mands ordforråd.

folkestue, dvs. der, hvor tjenestefolkene spiser.

endnu.

ordnet.

folkestuen, dvs. der, hvor tjenestefolkene spiser.

forandre.

talen, sproget.

folkestuen, dvs. der, hvor tjenestefolkene spiser.

spille sin trumf ud; give sin mening til kende.

spille ud med et kort, der overgår modstanderens kort i værdi, hvorved man sikrer sig et stik.

lagt på (i kortspil).

folkestuen, dvs. der, hvor tjenestefolkene spiser.

trumf syv. I kortspillet styrvolt er denne den højeste trumf og kan ikke stikkes, men (i reglen) heller ikke spilles ud, før man har fået stik.

stadig, trods alt.

også.

her: sætter (udluser).

dvs. hellere.

læst færdig.

sjællænderen.

dialektudtryk.

primitivt tysk.

karakteriseret ved lange ord, egl. fra lat. sesquipedalis, ‘én og en halv fod lang’.

kraftige.

her: flygtigt, vagt.

tilsat.

påtvinge.

blive vred over.

her: afskrive.

kopiere.

håndskrift, måde at skrive på.

den oprindelige, kernefulde udtryksmåde eller sprogform.

er der stort (hårdt) behov for.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensenten, dvs. anmelderen.

værdiløs kæp, som kastes bort eller til morskab for hunde. Her spilles dog på, at ordet også kan betyde kastevåben.

recensenten, dvs. anmelderen.

komplet meningsløs, tåbelig.

hellere.

folkeviserne.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensent, dvs. anmelder.

fremstilling.

passende (i overensstemmelse med sprogets love og regler).

nabosproget; her: 👤Snorres oldislandske.

den agtværdige, pålidelige kvinde; hæderskvinden, her med konnotationer i retning af den danske kvinde.

forandre, fordreje.

sprog.

recensent, dvs. anmelder.

den agtværdige, pålidelige kvinde; hæderskvinden, her med konnotationer i retning af den danske kvinde.

recensenten, dvs. anmelderen.

krigstogt.

oldisl. uddrag af kapitel 199 i Olav den helliges Saga fra Heimskringla. I oversættelse lyder det: “Da denne Ordsending kom til 👤Dag, faldt det vel efter hans Sind; han fik stor Længsel efter at fare til Norge og der vinde det Rige, som hans Frænder før havde havt. Han svarede strax paa denne Sag og lovede at fare med. 👤Dag var rask i Ord og Raad, meget hidsig og meget modig, men ingen klog Mand. Siden samlede han sig Folk og fik nær 12 Hundrede Mænd; med den Hær fór han til Kong 👤Olav” (overs. Storm 1914, s. 392).

fædreland.

hurtig til at svare, ordsprængt.

rask, hurtig.

henved.

recensenten, dvs. anmelderen.

hellere.

slå dej op.

ælte sammen og lade hæve (om dej).

tilpas.

oldisl. ubesindig, overilet.

oldisl. snarrådig.

hurtig til at svare, ordsprængt.

hurtigttalende.

recensenten, dvs. anmelderen.

som taler sødt eller indsmigrende.

hurtigttalende.

hurtigt.

det land eller rige, som en person har (fødsels)ret til.

recensenten, dvs. anmelderen.

hellere.

hurtigttalende.

recensenten, dvs. anmelderen.

uomtvistelig.

særdeles, overordentlig.

recensenten, dvs. anmelderen.

hellere.

oldisl. ‘overvældede hjemveen ham voldsomt’ (overs. GV).

ordsprog om ikke at lade sig narre af et tilsyneladende gunstigt bytte, jf. Mau nr. 1.124.

oldisl. hjemve.

oldisl. hu, sind, lyst, interesse, glæde. Med andre ord kan ordet betyde mange ting.

oldisl. hjemve.

oldisl. egl. ‘overvældede ham’ (overs. GV). 👤Storms oversættelse fra kapitel 199 i Olav den helliges Saga lyder: “han fik stor Længsel efter at” (overs. 1914, s. 392).

udskiften af land(område) eller opholdssted.

hjemve.

recensenten, dvs. anmelderen.

oldisl. hu, sind, lyst, interesse, glæde. Med andre ord kan ordet betyde mange ting.

oldisl. påmindelsesviser, huskeremser; strofer til minde om en begivenhed.

rim, der skærper sindet, opmuntrer til bedrift; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

oldisl. påmindelse eller hukommelse.

recensenten, dvs. anmelderen.

huskeremser. Ordbøgerne kender ikke ordsammensætningen.

recensenten, dvs. anmelderen.

skyldig (om penge, bøder).

ordsprog, jf. Mau nr. 5.393.

recensent, dvs. anmelder.

blive idømt.

oldisl. Oversættelse fra kapitel 225 i Olav den helliges Saga lyder: “Ilde sømmer det sig for Dig at kjæmpe imod os eller skyde Fiende-skud i vor Hær; thi her er dine fire Brødre” (overs. Storm 1914, s. 409 f.).

Grundtvigs misforståede orddannelse efter oldisl. ‘geigr-skot’ (da. skadeskud, fjendeskud).

recensenten, dvs. anmelderen.

Grundtvigs misforståede orddannelse efter oldisl. ‘geigr-skot’ (da. skadeskud, fjendeskud).

skræmmeskud, varselskud.

Grundtvigs misforståede orddannelse efter oldisl. ‘geigr-skot’ (da. skadeskud, fjendeskud).

skræmmeskud, varselskud.

recensenten, dvs. anmelderen.

oldisl. Oversættelse af Njals Saga, kapitel 77 lyder: “det er beskæmmende for dem, hvis de bliver skadet af deres egne våben” (overs. Lembek 2014, bind 3, s. 97).

jeres.

resencent, dvs. anmelder.

talemåde om at gå forsigtigt eller overfladisk til værks, jf. Mau nr. 2.622.

er stolt, praler.

oldisl. skade, sår (akkusativ).

her: snige.

oldisl. Oversættelse af Njals Saga, kapitel 146 lyder: “før han kunne tilføje Torgejr nogen skade” (overs. Lembek 2014, bind 3, s. 213).

oldisl. skade, sår.

eftersmæk, ubehagelig overraskelse.

bemærkelsesværdigt.

oldisl. skade, sår.

oldisl. gå skævt, dingle rundt.

lat. ulykke, skade.

oldisl. ‘skade er i den sag’.

lat. ‘en slange er skjult i græsset’, dvs. der foreligger en skjult fare. Citat fra 👤Vergils Eclogae, 3. bog, vers 93 (overs. GV).

ildevarslende.

oldisl. ‘han skød nogle pile, og det ramte alt sammen fejl’ (overs. GV).

resencent, dvs. anmelder.

oldisl. Oversættelse af Njals Saga, kapitel 25 lyder: “ubesindig i sin tale” (overs. Lembek 2014, bind 3, s. 34).

lat. ‘tvetydig i (sin) tale’.

tilbøjelig til at gante(s), dvs. fuld af narrestreger.

grundbetydningen.

oldisl. skade, sår.

narrestreger, løjer.

oldisl. skadeskud, fjendeskud.

Grundtvigs misforståede orddannelse efter oldisl. ‘geigr-skot’ (da. skadeskud, fjendeskud).

skud på skrømt, evt. varselskud.

recensenten, dvs. anmelderen.

skjald med (eller som digter om) kulfarvede bryn.

skjald, der er sort som en kulsvier.

gengivet nøjagtigt.

med kulfarvede bryn; her latiniseret form.

med kulfarvede bryn (genitiv).

betydning.

ild antændt eller holdt ved lige ved hjælp af kul.

her: oversætter.

skjald med (eller som digter om) kulfarvede bryn.

latiniseret form af oldisl. ‘med kulfarvede bryn’ (med latinsk genitivendelse) og lat. ‘digter’.

recensenten, dvs. anmelderen.

ordsprog, jf. Mau nr. 2.197.

her: ærgerligt.

blind, lidt naiv autoritetstro. Her spilles dog også på, at det oldisl. tilnavn til 👤Tormod, Kulbrynsskjald, (oldisl. Kolbrúnarskáld), hentyder til, at 👤Tormod kunne være kulsvier (i stedet for at være en person med kulfarvede bryn eller en, der digtede om en kvinde med kulfarvede bryn).

her: morsomhed (om kulsviertroen, se kommentar hertil).

oldisl. kastevåben.

recensenten, dvs. anmelderen.

dvs. kæppe.

flækkede (participium perfektum; gl. stærk bøjning).

recensenten, dvs. anmelderen.

dvs. kæppe.

oldisl. skaft, stok, stang.

oldisl. flette, flå, vende vrangen ud eller udplyndre.

flækkede (participium perfektum; gl. stærk bøjning).

stave, brædder.

dvs. syntes.

recensenten, dvs. anmelderen.

antikvar, oldgransker, kender af gamle sager.

blanding af fr. ‘sindrig’ (ingenieux) og lat. ‘filolog’.

værd at takke for, takværdigt.

oldisl. skæfte, skaft.

husket fejl eller galt.

resencent, dvs. anmelder.

recensenten, dvs. anmelderen.

forordet.

resencent, dvs. anmelder.

på falsk grundlag.

ringeagtet.

udbredes over hele landet; være i omløb.

vurderingsevne.

særdeles, overordentlig.

mindedigt.

oldisl. ‘udformede han efter Skabelsesberetningen’ (overs. GV).

oldisl. udformede, komponerede; ‘stǽla’ betegner en konstruktionsmåde i verskunsten, hvor ord, der egentlig hører sammen, bliver adskilt ved indskudte sætninger.

dvs. syntes.

henvise til.

mindedigtet.

(nu tabt) digt om skabelsesberetningen, 1 Mos 1-2, se også kommentar til “stællti hann eptir Uppreistar sögu”.

dvs. syntes.

også.

recensent, dvs. anmelder.

bodsdigt, dvs. et digt om bod.

recensent, dvs. anmelder.

recensenten, dvs. anmelderen.

håndskrifter (i bogform).

langt fra, på ingen måde.

bøjningsform af oldisl. saga: historie, fortælling.

bøjningsform af oldisl. drápa: æresdigt i bestemt metrisk form.

medtaget.

recensenten, dvs. anmelderen.

særlig.

(pilgrims)rejse til Rom.

også.

bodsdigt, dvs. et digt om bod.

recensenten, dvs. anmelderen.

eftersmækket eller slaget bagi.

recensenten, dvs. anmelderen.

tabt, fortabt.

recensenten, dvs. anmelderen.

specielle, særegne.

dvs. Grundtvig.

recensenten, dvs. anmelderen.

her: bogstavrimene.

recensenten, dvs. anmelderen.

kritikerne.

recensenten, dvs. anmelderen.

spøg.

👤Jón Ólafssons arbejde, dvs. 👤Schønings udgave af 👤Snorres Heimskringla (1777-1783), som 👤Ólafsson var medarbejder på.

recensentens, dvs. anmelderens.

vers eller hele strofer i 👤Snorres Heimskringla.

recensenten, dvs. anmelderen.

nuvel.

vers eller hele strofer, der er anført som belæg, jf. Müller 1816b, s. 10.

nuvel.

historiebog for folket.

her: spidsfindige.

fortabe sig, svækkes.

tabt.

recensenten, dvs. anmelderen.

her: bogstavrim.

uærligt.

nuvel.

sigtede det dertil.

recensenten, dvs. anmelderen.

vers eller hele strofer i 👤Snorres Heimskringla.

recensenten, dvs. anmelderen.

vers eller hele strofer, hvormed 👤Snorre har villet bevise rigtigheden af, hvad han fortalte; jf. Müller 1816b, s. 10.

her i overført betydning; en person, der som antikkens Ødipus er i stand til at gætte sfinxens gåde.

recensenten, dvs. anmelderen.

specielle, særegne.

nuvel.

her: kenninger, dvs. poetiske omskrivninger; metaforer.

isenkræmmer; her nedsættende: skrothandler, en person uden poetisk forståelse.

legetøj, nips; mekanisk legetøj uden poesi.

recensenten, dvs. anmelderen.

spidsfindige; spøgefulde.

recensenten, dvs. anmelderen.

skeletter; her i overført betydning.

nuvel.

recensenten, dvs. anmelderen.

også.

her: bedrager.

mødt eller gendrevet.

egne, yde, tildele.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensentens, dvs. anmelderens.

recensenten, dvs. anmelderen.

tydeligt, grundigt.

mønt af ringe værdi.

recensenten, dvs. anmelderen.

her: beskedent.

dvs. bragte.

særlige.

også.

svag- eller snæversynet; tykhovedet.

recensent, dvs. anmelder.

recensentens, dvs. anmelderens.

drilske.

recensenten, dvs. anmelderen.

rigsbankdaler.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensenten, dvs. anmelderen.

nuvel.

recensentens, dvs. anmelderens.

angreb.

recensentens, dvs. anmelderens.

recensenten, dvs. anmelderen.

rim, der skærper sindet, opmuntrer til bedrift; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

krigen; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

valkyrien Hild.

recensentens, dvs. anmelderens.

oldisl. fribåren mands.

oldisl. ‘uglad råbe’ (overs. GV).

erfare, få oplyst.

oldisl. egl. búumst: ‘lad os gøre os klar’ (overs. GV). 👤Storms oversættelse af kap. 206 i Olav den helliges Saga lyder: “Lad os [til Strid os] ruste” (1914, s. 399).

krigens; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

valkyrien Hild.

her: 👤Olav den Hellige.

kammer.

bliv klemt (imperativ pluralis).

knag (imperativ pluralis).

recensenten, dvs. anmelderen.

person, som er kyndig eller vidende i noget.

gengive.

recensenten, dvs. anmelderen.

valkyrien Hild.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensenten, dvs. anmelderen.

her: andet end.

turen.

rim, der skærper sindet, opmuntrer til bedrift; formentlig Grundtvigs egen orddannelse.

recensenten, dvs. anmelderen.

baner sig vej med magt.

forsøg på at oversætte oldisl. ‘geirþingi’; da. spydting, dvs. krigsstund.

lad (imperativ pluralis).

kan (præsens pluralis).

kamppladsen; kenning, dvs. poetisk omskrivning; se også kommentar til Vaabenstunden.

allerede.

recensentens, dvs. anmelderens.

pileregn; byge af pile og andre skyde- og kastevåben med spidser af jern.

tragter efter, længes mod.

kampstunden; enten et forsøg på en oversættelse af oldisl. ‘Ála þröngr’ (da. Åles uvejr) eller en uægte kenning (dvs. uægte poetisk omskrivning), der hentyder til Signes broder, Alger (Saxo, 7. bog). Alger og Alf slog Hagbards brødre Helvin og Håmund ihjel.

personer, der er i en fornem mands eller konges tjeneste; hofmænd.

kamppladsen; kenning, dvs. poetisk omskrivning; se også kommentar til Vaabenstunden.

slagordenen, kampopstillingen.

således.

krigere; uægte kenning (formentlig Grundtvigs egen). En kenning er en poetisk omskrivning.

krigsstunden; uægte kenning (formentlig Grundtvigs egen). En kenning er en poetisk omskrivning.

recensenten, dvs. anmelderen.

brille, monokel eller forstørrelsesglas.

svagtsynede, her i overført betydning.

recensenten, dvs. anmelderen.

krigere; uægte kenning (formentlig Grundtvigs egen). En kenning er en poetisk omskrivning.

krigsstunden; uægte kenning (formentlig Grundtvigs egen). En kenning er en poetisk omskrivning.

oldisl. Oversættelse fra kapitel 206 i Olav den helliges Saga af de to halvvers “Skyldu eigi skelknir höldar, / skálmöld vex nú, fálma” lyder “Ikke skal Hålderne [dvs. de fri bønder] blege / bæve! (nu voxer Sverdtid) ” (overs. Storm 1914, s. 399).

her: bog fyldt med metaforer, billedlige omskrivninger eller udpenslede beskrivelser.

recensenten, dvs. anmelderen.

allerede.

talemåde om at bringe sig selv i fare; ville ud at køre, jf. Mau nr. 94.

oldisl. Oversættelse fra kapitel 206 Olav den helliges Saga lyder “Rædheds Ry maa skyes” (overs. Storm 1914, s. 399).

recensenten, dvs. anmelderen.

Nuvel, nuvel!

recensent, dvs. anmelder.

her: bestemt.

således.

recensenten, dvs. anmelderen.

krigere, helte.

af god slægt.

recensenten, dvs. anmelderen.

snævre gader (med ringe gennemgående færdsel); fattige kvarterer.

små slagterforretninger.

recensenten, dvs. anmelderen.

også.

længere.

krigere, helte.

tøv (imperativ pluralis af lente).

allerede.

recensenten, dvs. anmelderen.

billede af trældom og tvang. En krabask er et prygleredskab eller pisk.

mening eller udlægning om, at det er trælle, som 👤Tormod Kulbrynsskjald på kong 👤Olavs befaling vækker med sit korte Bjarkemål før slaget ved Stiklestad (Olav den helliges Saga, kap. 208).

oldisl. Uddrag af det såkaldte korte Bjarkemål fra Olav den helliges Saga, kapitel 208 lyder: “Tid er for Træler / at træde til Arbejd'” (overs. Storm 1914, s. 400).

oldisl. trælle (dativ pluralis af vílmǫgr).

krigere, helte.

i det mindste, på ingen måde.

fremkommet med noget ubetydeligt eller værdiløst.

krigerne, heltene.

oldisl. vikinger (dativ pluralis af víkingr).

oldisl. trælle (dativ pluralis af vílmǫgr).

krigere, helte.

oldisl. ‘vil’ kan betyde vilje, lyst eller indvold, mens oldisl. ‘víl’ kan betyde slør eller møje, besvær. Ordet vílmǫgr har langt í.

mågs, dvs. svogers (eller anden nær mandlig slægtnings).

slå op.

betydning.

krigere, helte.

guders slægtninge.

lat. ‘en forbrydelse mod det hellige Bjarkemål’ (overs. GV). Udtrykket spiller på det lat. udtryk ‘crimen læsæ maiestatis’ (da. majestætsforbrydelse).

recensentens, dvs. anmelderens.

dvs. ståhej.

recensenten, dvs. anmelderen.

lat. ‘noget hænger ved’ (overs. GV).

recensenten, dvs. anmelderen.

forsøge at læse og forstå.

oldisl. citat fra Hávamál (str. 134), der i en nyere udgave lyder: “þeim er hangir með hám / ok skollir með skrám / ok váfir með vílmögum” (Jonsson udg. 1948-1954, bind 1, s. 58). Passagen oversættes meget forskelligt: “om han end hænger med Ham / og har rynket Hud / og slentrer blandt Slaver” (overs. Møller 1870, s. 57) eller “Visdom den hører, / der blandt Huder er hængt / og klynget blandt Koløber” (overs. Larsen 1943, s. 91).

recensenten, dvs. anmelderen.

af god slægt.

spektakel.

af god slægt.

krigere, helte.

recensenten, dvs. anmelderen.

af god slægt.

vanry, dårlige ry.

recensenten, dvs. anmelderen.

kamp eller kampplads; egl. gilde for ravne (der kan mæske sig i de faldnes lig).

diskes op.

disker op.

recensenten, dvs. anmelderen.

kampen eller kamppladsen; egl. gildet for ravne (der kan mæske sig i de faldnes lig).

recensenten, dvs. anmelderen.

oldisl. sømand, søfarer. Ordkombinationen er en kenning, dvs. poetisk omskrivning: vága vigg (da. havets hest, dvs. skib); runnr (da. træ, dvs. mand). Den relevante halvstrofe fra kapitel 208 i Olav den helliges Saga, som er 👤Thormods tiltale til kong 👤Olav, lyder: “braut komumk vér, þó at veitim / valtafn frekum hrafni, / (víksk eigi þat) vága / viggruðr, eða hér liggjum”. 👤Storms oversættelse lyder: “Om vi end Ravnen yder / Offer af Faldne, skal vi / komme (ikke det ændres) / unda [dvs. bort] eller her ligge!” (1914, s. 401).

dvs. syntes.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensent, dvs. anmelder.

nuvel.

minsandten, sandelig el. lign.; interjektion opstået ved forkortelse af eder, hvori jomfru 👤Maria har indgået.

spidsfindigheder.

recensenten, dvs. anmelderen.

talemåde; løbe tankeløs om, jf. Mau nr. 7.019; her et led i Grundtvigs vittighed.

hellere.

recensenten, dvs. anmelderen.

vejrede i retning af; her: satte sin næse op efter.

her også: spidsfindigheden.

recensenten, dvs. anmelderen.

da; dér.

recensenten, dvs. anmelderen.

som sætter næsen højt i sky; hoverende.

flove; her: åndløse.

spidsfindighed, morsomhed.

ordsprog om det, man har mistet på en sådan måde, at det måske alligevel bliver én til fordel, jf. Mau nr. 9.449.

recensent, dvs. anmelder.

vid.

skade.

recensenten, dvs. anmelderen.

således.

folk fra Trøndelagen i Norge.

oldisl. lovmæssig rettighed.

‘rustning’; poetisk omskrivning (uægte kenning, formentlig Grundtvigs egen). Lud er en stærkt basisk opløsning, der bruges til at garve hud. Det, der ‘garver’ krigerens hud, dvs. gør den hård og modstandsdygtig, er hans rustning. 👤Tore Hund har netop ikke rustning på, men er iklædt rensdyrskind i stedet.

garvede, hærdede.

hund (sml. buldog).

allusion til, at den beskyttende kofte er lavet af rensdyrskind (finnerne var kendt for at holde rener).

skulder.

recensentens, dvs. anmelderens.

kongen; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

recensenten, dvs. anmelderen.

kløgt, skarpsindighed (af fr. sagacité).

recensenten, dvs. anmelderen.

bras, nedsættende udtryk om hunde eller mennesker.

recensenten, dvs. anmelderen.

lat. ‘anerkendelsen [det bedste] kommer til sidst’.

talemåde om, at det bedste kommer til sidst, jf. Mau nr. 7.572.

koften af rensdyrkind.

erfarede.

manden; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

højsindede, storsindede.

angreb.

kredsen af krigere, der står tæt sammen med skjoldene foran sig eller over hovederne til værn mod pile o.lign.

recensenten, dvs. anmelderen.

forøges i antal.

skjaldekvad; her: de kvad, der findes som indskud i Heimskringlas prosaberetninger.

dvs. Grundtvig.

agtværdige, pålidelige mænd; hædersmænd, her med konnotationer i retning af danske mænd.

person, som er kyndig eller vidende i noget.

recensent, dvs. anmelder.

agtværdige, pålidelig mænd; hædersmænd, her med konnotationer i retning af danske mænd.

recensenten, dvs. anmelderen.

takværdigt.

recensenten, dvs. anmelderen.

således.

recensenten, dvs. anmelderen.

recensent, dvs. anmelder.

knuger i, lukker tæt.

godt ramt, veludførte.

udelukkende, alene.

recensent, dvs. anmelder.

nedgøre.

det at fange griller, få tossede ideer.

lade komme til udtryk; afbilde, gengive nøjagtigt.

hellere.

også.

recensentens, dvs. anmelderens.

her: modtager, anerkender.

Anvendt litteratur

Anvendte websider

  • Ludvig Holbergs Skrifter