↩ Først maae jeg bemærke: at naar Man hos en Forfatter der skriver et fremmed Sprog finder en tvivlsom Ordføining maae Man, under ellers lige Omstændigheder, give den Fortrinet 16som rimer sig bedst med hans Modersmaal, og at 👤Saxo ikke kan være nogen Undtagelse, indsees let, thi selv for at forstaae det hjemmegjorte Latin i vore Dage, er det jo ofte saare nødvendigt at kunne ⓘ Dansk, og ⓘ det uagtet Man maae kunne baade lidt Latin og Lidt af ►allehaande Tungemaal, for at forstaae de samme lærde Mænds Dansk, hvilket vist ikke var Tilfældet med 👤ⓘ Saxos. Uagtet han derfor gjorde sig al mulig Umage for at holde reen Mund, og uagtet det lykkedes ham langt bedre end de Fleste hvis ►Latinitet Man nuomtide finder beundringsværdig, saa maatte dog ogsaa hos ham ►Naturen stundum gaae over Optugtelsen, og den taalmodige danske ►Puus blive kied af at holde Lyset og lade sig træde paa Halen, og derfor er det i alle Maader godt at kunne Dansk, naar Man vil fordanske ►Saxo eller ⓘ ►mestre hans danske Oversætter. Er det nu vist at den Nød: ►succisorum fruticum palus slet ikke bliver lettere, jeg mener den bliver haardere, at knække paa Latin, naar Man giør den til en ►Ellemose eller et andet ►Søl, end naar Man giør den til en Pæl, og er det fremdeles vist at Man paa Dansk godt kan sige: en ►Stav af ►Grenebrænde, men ikke vel et ►Kiær deraf, saa vilde jeg allerede derfor helst giætte paa ►Staven og lade ►Rec. sidde ganske simpel i Sumpen og ►Soppedasen. Nu er det fremdeles aabenbart at 17det ►sumpige Sted med samt sin Buskadse har her ingensteds hjemme uden i ►Recs. Hjerne, og allermindst i det 📌Karlevad ved 📌Karlevads Banken 👤Saxo omtaler, ►Rec. kan troe det var ikke ►Stikkler de Karle havde at fare med; som tyngede ►saa, at de maatte ►trække ud, som kunde skygge over det blinkende Sværd, og indbilde Skildvagten, at en Skov var kommet paa Benene. 👤Saxo siger jo ►og udtrykkelig at det var i en ⓘ Skov (►nemus) paa hin Side ►Vaddet de ⓘ huggede sig Grene, (►ramalia) som kunde overskygge dem paa Sletten, han bruger jo ►frutices for Grene, naar han siger ►frondes ac frutices humano more gradientes, det er jo denne vandrende Trylleskov ►Sigar kalder sit Varsel, og naar nu 👤Saxo i samme Aandedræt siger: heraf kommer det, at ►succisorum fruticum palus kom i almindelig Talebrug, i Folkemunde (►publico eloqvio) til at hedde ►lethalis, er det da ikke umuligt at 👤Saxo kan have tænkt paa et ►skyfaldet Kiær? er det ikke klart at ►lethalis udtrykker her, hvad det jo ogsaa ene virkelig betyder, ►fatum portendens, dødelig, saaledes som vi sige: en dødelig Sygdom, et dødeligt Saar, (►ⓘ vulnus lethale) og hvem kan da tvivle om at her menes Noget af slige afhugne Grene der ansaaes for et Liigvarsel, og naar nu 18👤Saxo kalder dette Noget ►palus, hvad skal vi da kalde ►palus letalis ►ⓘ uden en ►Helstav (som ►Helsot) og maae vi ikke forvisses om at de Gamle havde noget Saadant, naar vi i Islandsken finde det aldeles tilsvarende Udtryk ►feikn stafr og i Angel-Saxisken ►faken staf? Maae vi ikke, som jeg ogsaa i Anmærkningen berørde, finde Spor af slig Folketroe i den Green (►tams vöndr og ventelig ►gambantein af det Angel-Saxiske ►gombon) ►Skirner skar i Skove og truede ►Gerde med, og som jeg nu vil tilføie, i den Green ►Gygien gav ►Brynhild paa ►Helveien? Skulde dog ►Recs. simple Forstand ikke sagt ham, at det var barnagtigt at ville kuldkaste en saadan grundet Formodning med ⓘ Snak om den haarde ►Construction som han jo dog ikke kan faae udblødt i Sumpen, og med hans fornemme Skeelen til 👤Peer Degn, som er dum nok til at mene Folk kunde kalde den grønne Green en ►Helstav? Mener da ►Rec. ikke at det danske Hjerte, der slog saa høit for sin Kongeslægt, kunde ►falde paa at forbinde bange Anelser med det i Naturen som havde bebudet ⓘ dens Undergang? Ja, skulde virkelig en Green der afhugges midt i sin Grøde, ikke være et saare træffende Billede paa en uformodenlig, ubetimelig og voldsom Død! var det ikke ganske muligt at den fra Arilds Tid gjaldt i danske Øine for et saadant, at just det 19vakde ►Sigars bange Anelse, og at ei alene 👤Saxo men Folket siden ansaae det Optrin, der saa ►underlig ►syndes at stadfæste den gamle Fordom, for at have givet den sin Oprindelse; og troer ►Rec. endelig ikke at den ►afhugne Boggreen det attende Aarhundrede kom anstigende med, var en ►Helstav for det Ædle i Landet, hvis Betydning kun falder tilbage paa Vikingernes Hoved, naar Skoven i aandelig Rørelse møder dem under 📌Danmarks Banner, og værner om den spæde ►Gyrithe der skal opvoxe til en ►Danne-Bod! Nei, det troer han ikke, men det troer jeg, og derfor blæser jeg i Trompet, blæser ►Skovhornet det bedste jeg kan, og blæser ad en slig Recension.