↩ Jeg veed ikke ret, om jeg efter denne Vurdering af ►Recs ►Dommerkald, kan, uden at rødme, fortælle mine Læsere at han, efterat have sagt om 👤Saxos aandfulde og for sin Tid beundringsværdige ►Latinitet, at den stundum er dunkel og ofte formedelst sine tilspidsede Sentenser 10og hyppige Antitheser svær at oversætte, at han derpaa ►ordenlig siger, at min Oversættelse er forfattet med Aand, at Sproget bevæger sig frit i samme og dog ►vedbørligen slutter sig til Texten. Tænk engang! der sidder altsaa, efter ►Recs. Mening, ikke blot et forslagent Hoved paa den ►Peer Degn, men han kan endogsaa forstaae den 👤Saxo ►Gramatica som har forbedret det latinske Sprog, og oversætte ordenlig baade ►panis gravis og ►panis ⓘ finis, og ihvor ►fort end Munden løber paa ham, løber den dog ikke fra Texten. Ih hvad, paa den Maade giver ►Peer Degn vel ikke Monsieur 👤Rasmus Jeppesen, hvad skulde jeg sige, Hr. 👤Erasmus Montanus med samt hans ►Logica som er hans Prækestol og hans ►Philosophia som er hans Kiæledægge, synderlig efter, saa er han jo, med Skam at tale om, alle Dage lige saa god som alle de ►Uhlfeldske Toskillinger der gaae for gamle Dalere, saa skal han jo nu herefter hede den lærde, berømmelige ►Peer Degn, som baade kan de Lærdes Tungemaal, der er galt Latin, og kan, hvad de lade være, giøre det til godt Dansk. Nu, det var min Tro Løier, og det siger ►Literatur-Tidenden! nu saa lever den da vist heller ikke længe, om ogsaa Verden skulde staae et Par Aars Tid endnu, den phantaserer jo, og saa ►lakker det ►vist mod Fældenden, den glemmer sig selv, og maae 11da ►vist være ►Lethe nær, den roser en ►Peer Degn som er løbet ud af dens Daarekiste og maae altsaa være gaaet fra sin Forstand.