↩ See, see! saa var det forrige Tillæg upassende, det ►syndes mig dog ikke ►Rec. beviiste, og saaledes er det flere Steder! Ja det er da vel ►Rec. vant til, skulde jeg haabe, at finde Meget i mine Bøger, som ikke passer i hans Kram. Dog, lad os høre, hvormed jeg nu har forsyndet mig igien! Texten taler hverken om ►høie Næser eller ►uomskaarne Hjerter, siger min kloge ►Rec. hvilket sidste Udtryk 👤Sighvat Skjald ogsaa neppe vilde have forstaaet, end mindre lader den disse som Oversættelsen synes at giøre, skue Kong 👤Olav. ►Nu, det kan jeg ►Mari lide, nu begynder Herren at føre sig op, sige mig der to ►Vittigheder i een Kiøre! det er da ikke saa sært at Næsen ved slige Leiligheder 75gaaer lidt til Veirs, men ►Rec. havde dog gjort vel i ikke at lade sine Øine ►rende efter Næsen, men ►heller ladet dem see, hvad der stod i min Bog, thi til al Uheld staaer det ►Rec. ►spidsede sin Næse paa der netop ikke, saa ►Vittigheden gaaer sin Gang og lader ►Rec. staae med en lang Næse og prøve, om han med den kan see at der ikke staaer i Bogen S. 45