↩ Vil ►Rec. nu vide hvorfor jeg kaldte de ►ætgode Mænd Adelsmænd og vakkre Svende? Det skal jeg saamænd sige ham: ►ætgode er ikke Dansk og velbaarne nændte jeg ikke at kalde ⓘ dem, 72thi saa maatte han jo strax have tænkt paa Velbaarenhederne, og see, Noget maatte jeg dog kalde dem, men jeg skal give ham et godt Raad: naar han vil høre paa ►Bjarkemaal skal han glemme at han hedder en lærd Mand, saa glemmer han nok sin ubetimelige Lærdom med det Samme, og det lærde Tøierie forstyrrer naturligviis ogsaa Illusjonen fordi Man ⓘ havde heller ikke saadanne lærde Folk paa de Tider; men skulde nu det Raad være for tungt at følge, saa vil jeg give ham et andet som er deslettere, at naar ved mit Vers Riddere og Svende gaaer ham om i Hovedet, saa skal han bare sige: nei det er bedst at blive ved Jorden, thi der var da nok Adelsmænd paa Jorden førend de kom til Hest, og vakkre Svende med hvem ingen Ridder gjorde ►Blæst, saa skal han see det gaaer ganske godt an paa Dansk at kalde ►Ætgode Mænd Adelsmænd ⓘ og vakkre Svende, men kan slet ingen Ting hjelpe, saa kan han ⓘ bilde sig ind at Adelsmænd skal betyde ►Adils Mænd, saa slaaer han to Fluer med eet Smæk. Forresten kan han være ganske rolig for at 👤Thormod ikke gjorde et nyt ►Bjarkemaal naar han vilde synge det gamle, thi jeg kan forsikkre ham, at naar ⓘ jeg kunde synge, og skulde synge ►Bjarkemaal paa Islandsk vilde jeg endogsaa tage ►Adils med, men at lukke ham ind i mit danske Vers 73for at han skulde give mig Skam til Takke, ligesom han gav ►Rolfs ►Kæmper der sang og sloges for ham, det betakker jeg mig for. Hvem der vil ham noget, finder ham nok i det Musehul han slap ind i, og ingen skikkelige Folk kan fortænke mig i at jeg lader ham blive siddende der, men vil ►Rec. trække ham ud og sætte ham paa Vers med Trællene og de ►ætgode Mænd, da misunder jeg ham ingenlunde Fornøielsen saalidt som den Ære at have reddet det gamle ►Bjarkemaal fra det ►Vanrygte min Oversættelse mellem simple Folk let kunde bringe det i.