↩ Min Anmodning til ►Dadlerne om at giøre det bedre afviser ►Rec. med den Bemærkning at de godt Folk vil ingen nye Oversættelse give af ►Snorro, men paastaaer at Man just af Agtelse for 👤Snorro og mit Digtertalent (!!) og med Hensyn paa at jeg ønsker med mine Medborgeres rigelige Understøttelse at give ⓘ en saadan, som hvad Prosaen angaaer var temmelig let, kan fordre jeg skal selv giøre det bedre. Min Undskyldning for at jeg har maattet ⓘ overspringe eller giætte paa endeel ⓘ af Skjaldenes 56Udtryk, vil ►Rec. ikke heller lade giælde, thi min alvorlige ►Skiemt om Skjalde Sprogets Dunkelhed anseer han for blot Spas, min Anke over at Intet er udgivet til Oplysning og at Versene ere saa slet oversatte i ►Folio-Udgaven kalder han ugrundede Beskyldninger, og henviser mig endelig til Professor 👤Magnusen, Hr. 👤Rask og den ►👤yngre Olavii Arbeide, hvilket sidste jeg skulde kunne faaet i Haandskrift.*Den Mulighed har jeg aldrig turde ladet falde mig ind, og da endog de trykte Ark af ►Edda ere mig nægtede, vilde Man udentvivl leet, om jeg havde forlangt en Haandskrift. Dette er et fuldstændigt Udtog af ►ⓘ Recs. Sigtelse men, hvad lære vi heraf? At min Behandling af de ►Snorroske Vers ikke smager ►Rec.! ►Nu det vidste jeg forud. At ►Hjemmelsvers ikke maa forfalskes, og at der i de fleste af disse ei er megen Poesie? ►Nu, det vidste jeg ogsaa, men har jeg villet oversætte dem som Hjemmel? Nei, jeg har tvertimod sagt (►Fortale S XXXII.) jeg mener det er klart, at saamegen Vigtighed den gamle Versebygning, ja tildeels alle Vendinger og Udtryk have for Historikeren, saa skal dog Oversætteren især af Versene i en ►Folke Krønike see langt mere paa, at de, uden at tabe deres Aand og Indhold, beholde Livlighed og Velklang, 57om han end derfor tit maae bruge andre Ord og Vendinger, giøre dem snart kortere, snart længere end dem han har for sig, og dette er nødvendigt hos ►Snorro, fordi de fleste Vers han, mest som historisk Hjemmel, har anført, ei have andet poetisk Værd end enkelte Billedudtryk og ►vittige Vendinger, som ligefrem oversatte vilde tit enten ganske ►tabe sig eller dog gaae ►forlorne for de fleste Læsere. Er ikke Grundsætningen her ganske bestemt udtrykt saaledes som jeg har anvendt den; og hvorfor har ►Rec. kun anført en Stump heraf? Var det for at indbilde Folk at jeg havde gjort hvad jeg ikke turde være bekiendt, at jeg havde lovet en ligefrem Oversættelse kun uden ►Riimbogstaver, og ►falskelig udgivet mine egne Vers for de gamle Skjaldes? ►Nu, ►var det myntet derpaa, da var Fremstillingen ikke saa gal, men ellers begriber jeg rigtig nok ikke hvad det kan nytte at fortælle Folk vidt og bredt at jeg virkelig har gjort hvad jeg sagde og ikke gjort hvad jeg sagde jeg ikke vilde. Nei, naar ►Rec. vilde baaret sig ad som en ⓘ Mand, da skulde han søgt at overbevise mig om at min Grundsætning var falsk, søgt at bevise, enten at ►Snorros Vers ligefrem oversatte ⓘ kunde hos Lægmand forhøie Velbehagen i ►Snorros Læsning, eller at det var utilladeligt at behandle Versene som jeg gjorde og at jeg altsaa skulde, enten 58som 👤Peder Klausen udelade dem, eller ligefrem oversætte. Men, hvad Beviis har ►Rec. ført, hvad Grund har han angivet? Det er ►Hjemmelsvers siger han. Ja vel, men for hvem? for Folket i Almindelighed eller for Historikeren? Dog vel for den sidste, og for ham vil jeg jo ikke engang oversætte 👤Snorros Prosa end sige Versene, vil han undersøge 👤Snorros Hjemmel, da kan han vist ikke stole paa en Oversættelse, og allermindst paa en Oversættelse af Vers, hvis Mening saa ofte mellem de lærdeste Islændere var et Tvistens Æble, i hvilke mange Ord endnu vente paa deres ►ⓘ Oedipus, og mange ei kan gives ligefrem uden at vorde Lægmænd aldeles uforstaaelige. Men, siger ►Rec. deres ►eiendommelige Værd som rene Toner af 📌Nordens Sang! ►Nu, det er som sagt, efter mine Tanker for det meste ikke stort, og det har de jo kun hvor de staae med deres ►Billedord og Bogstavriim, ⓘ og naar disse ei kan beholdes kalder jeg den en Nar som vil pine sig for at faae hverdags Tanker til at hoppe i en Slags islandsk Takt, for at Læseren kiedsommelig skulde springe dem over, og en antiqvarisk ►Jernkræmmer rose det nette ►Spilleværk. Maae jeg dog spørge ►Rec. om jeg ikke havde Lov til at sige: jeg vil oversætte 👤Snorros Prosa, Versene derimod ere mig deels dunkle deels tomme, derfor vil jeg ikke oversætte dem, 59men derimod vil jeg paa passelige Steder indfælde nye Vers, som skal tjene til at oplive og dybere indprænte Fortællingen? Har jeg da ikke meget mere Lov til at sige: de af Versene hos ►Snorro som jeg forstaaer og finder poetiske vil jeg stræbe at oversætte, hvor jeg derimod kun finder eller forstaaer enkelte Billed-Udtryk eller ►vittige Vendinger, der vil jeg benytte dem paa det Bedste, og kun af al Magt stræbe efter at bevare de gamle Skjaldes Aand og intet historisk Træk tilsætte eller udelade? Troer ►Rec. ikke at den der ei kan læse Versene i Grundsproget faaer en sandere Forestilling om de gamle Skjaldekvad igiennem saadanne Efterligninger end giennem tørre ►Beenrade, ►nu, det blive hans Sag! men jeg maae see med mine ⓘ egne Øine og følge min egen Overbeviisning. Troer ►Rec. at en inderligere Forening af Klarhed, Liv, Velklang og Nøiagtighed end den jeg kan afstedkomme, er mulig, saa har jeg samme Troe, som ►og min Fortale siger, men jeg kan ikke giøre det bedre, og en ►Skelm der giør det bedre end han kan! At lærde Islændere tit i Prosaen og stundum i Versene kunde hjelpe mig tilrette, derpaa tvivler jeg ikke, men den Ringeagt hvormed jeg og mine Arbeider hidtil ere blevne ►begegnede af 📌Dannemarks Boglærde, maae vel ⓘ afholde mig fra at bede Nogen ►ene Hjelp, og vilde de lærde Islæn60dere mig vel, da skulde de recenseret mine ►Prøver og friet mig fra den Sludder jeg nu har maattet spilde Tid paa at dæmpe. Nei, eenlig, saa hjelpeløs og eenlig som neppe nogensinde en boglærd Mand stod i 📌Dannemarks Hovedstad, har jeg maattet staae, og en retfærdigere Efterslægt skal vist snarere forundre sig over at jeg i den Stilling har kunnet gjøre saameget, end at jeg ikke har gjort mere, og jeg tør vædde med ►Rec. at naar hans Recension kun nævnes med dyb Foragt, da nævnes mine Prøver af ►Snorros Vers med venlig Agtelse, som et ikke misslykket ⓘ Forsøg.