↩ At dette er stivt og udansk føler vel Enhver, men hvorledes det kan blive Dansk er neppe saa nemt at sige, som ►Rec. mener. Naar Man imidlertid kiender Lidt til Moders Maal veed 41Man at hun ikke holder af de lange Haler, vil ►heller først see sin Mand stivt i Øinene og deraf forklare hans Adfærd, end først betragte den og siden tænke efter hvor den har hjemme. Kiender Man endnu lidt meer til Modersmaalet, da veed Man det er lidt egensindigt og selvraadigt og gammeldags, saa Moder ikke godt kan lide nybagde Ord og allermindst naar hun ikke selv maae være med at ►deine og ►slaae op, og at Man altsaa, for at giøre hende ►til Maade, maatte være betænkt paa andre Ord til ►skiot-ordr og ►skiot-radr end ►bradordet og snarraadig, og det saameget mere, som de paa Dansk dog aldrig kan komme til at betyde hvad de skulde. Om ►bradordet vil jeg ikke engang tale, ⓘ da ordet, som et Adjectiv af Ord, er reent galt, men selv det ►bradtalende, som ►Rec. foreslaaer, og det snarraadig han beholder, kan aldrig holde Stik, thi efter Lighed med veltalende og ►sødtalende, maatte ►bradtalende blive En som taler ►bradt gesvindt eller afbrudt, og ingenlunde hvad 👤Snorro mener: En der taler uoverlagt; snarraadig maatte efter Lighed med tvivlraadig, betyde En der snart kunde hitte paa Raad, men her skulde det betyde En som følger det første det bedste Raad han synes om. I Følge disse, som mig synes, klare Bemærkninger, har jeg ladet nogle af de sidste Ord bleve de første og oversat: