↩ Jeg vil haabe at de jeg skriver for maae have mærket at dette er mit ramme Alvor, og da selv mine arrigste Fiender og Forhaanere indrømme mig, at jeg kan ►føie mine Ord med de Bedste, saa vil og maae jeg ogsaa bede om at have om Sproget og om Ordene et lille Ord at sige, og det skal da være min første Formaning, ei at lade haant om ►Borgestu-Ordene, og Talemaaderne derinde i sig selv, om de saa bruges og anvendes nok saa ilde, og ihvor slemt de end maae skurre i fortydskede, forfinede, forskruede og overalt forvænte Øren! I den store ►Borgestue, i hine Tider, da Man talde udaf Hjertet og skrev udaf Munden, der, af dem, som da havde Hjerte i Livet og Forstand i Panden og 📌Dannemarks Tunge i Munden, af dem skal vi lære Dansk, men hvad vilde det Par Viser og Bøger vi fra den Tid ►end har tilbage forslaae, eller nytte, dersom vi ei kunde faae dem udlagde, rettede og ►formerede i ►Borgestuen, hvor menig Mand sidder, og taler sit Modersmaal som ingenting, som om det var Verdens eneste Sprog, og taler det naturligviis i Grunden, ⓘ som 👤Thyre Dannebod, thi Led for Led, og Mand efter Mand talde jo Sønnen sit Modersmaal, og fremmede Skarer har aldrig, det Gud være 32lovet! faaet Fodfæste paa Marken og Raaderum til at ►forvende ►Maalet eller skamskiænde Tungen i 📌Dannemarks Mund, og i 📌Sælland, 📌Dannemarks Hjerte, der skal vi lære Dansk, thi i vort Modersmaal ligger Hjertet paa Tungen. Altsaa, i ►Borgestuen har jeg lært hvad Dansk jeg kan, for ►Borgestuen skrev 👤Anders Sørensen Vedel, for ►Borgestuen skriver jeg om de forrige Tider efter 👤Saxo og 👤Snorro, og den Dom Man i ►Borgestuen vil fælde over Sproget, er mig mere værd end alle de Sprogkyndiges, hvis Gaver jeg end saae paa Prent, end sige deres jeg ikke vil nævne. Man skal kun aldrig bilde sig ind at jeg derfor vil formene 👤Peder Syv i Tankegang og Tungemaal at ►føre sin Besyv, men ►stikke skal han først den Gamle som Bedstemoder har ►sat i, det har jeg lært i ►Borgestuen, og er den Gamle Hjerter To, saa glemmer vel 👤Peer Syv at stikke, og giemmer sin ►Besyv, og takker Gud at Bedstemoer er hans Makker og kan lidt Meer end alle veed. Paa anden Dansk: jeg veed ret godt, at vi har bildt os ind, vi havde giort et Underværk, ifald vi kunde i Hjerte og Sprog udslette hvert Spor af de forrige Tider, ifald vi kunde lære Folket at tænke og tale saa frit, saa tomt og saa galt som vi selv, der kaldte os fornemme, oplyste Folk, men jeg veed ►end dette forvist, at af de forrige 33Tider og Folket skal vi lære baade at tænke og tale, og kun naar vi ydmyg bøie os for Hjerteloven; under Loven efter den Høiestes Hjerte i Troe og Eftertanke, og under Loven af Danne-Hjertet i vort Modersmaal, først da kan vi ►lære stykkeviis at erkiende Dybden i begge, at forstaae Guds Ord, og derefter rense, adskille og forbinde Tider, Tanker og Ord. Mangt et Ord i vort Sprog og mangen Vending kan være at forkaste, og saare meget er deri at forbedre og udvikle, mangt et Ord og mangen Talemaade passe kun paa visse Steder, men kunne maae Man Sproget før Man vil tænke at forstaae det, klart maae Man indsee og tydelig kunne forklare det i Sproget. Man vil forskyde, eller rette, og naar Man det ikke kan, da lade hver følge sin egen Følelse eller Indsigt, thi hvem af os der taler bedst og hører finest, det er et Spørgsmaal, der maae grundig besvares, før det er afgjort. Saa gierne jeg da end ønskede at see min danske Stiil rettet, saa inderlig gierne som jeg fremforalt vilde oversætte ►Saxo og ►Snorro paa saa reent og ægte Dansk som muligt, kan jeg dog ei udslette eller forandre et eneste Ord efter Andres Tykke, med mindre de klarlig bevise mig, enten at Ordet ei betyder eller ei udtrykker hvad det skal, at det enten skader Meningen eller Virknin34gen paa det Sted det staaer. Den der bygger sit Huus efter hver Mands Raad, siger 👤Anders Vedel, faaer en kroget og vanskabt Bygning, thi saamange Hoveder, saamange Sind, og det synes mig aabenbart, at er der ►og en Knast i Stolpen, saa holder den dog bedre, end om Man hugger Knasten ud og ►fælder Stumper i, ja ►heller maae mit hele Huus staae lidt paa Hæld, og holde sammen, end gabe overalt for at staae jævnt, det skal jo ei staae evig, og er der kun forsvarligt Tømmer i, saa due Stumperne og min Eftermand skal takke Gud for dem, og gaae i Rette med mig som jeg gaaer med 👤Anders Vedel.