↩ Rimbrevet er en klassisk genre. Der strækker sig tilbage til de romerske digtere 👤Horats og 👤Ovid, der digtede breve til henholdsvis virkelige og fiktive personer. På Grundtvigs tid var rimbrevet som regel stilet til en virkelig, levende person og var en yndet genre i tidens litterære miljø, hvor særligt 👤Jens Baggesen udmærkede sig med sine rimbreve. Grundtvigs rimbreve var i de fleste tilfælde skrevet til offentliggørelse, men bibeholdt det personlige præg med start- og sluthilsener og gentagne henvendelser til modtageren brevet igennem. Dette gør sig også gældende for rimbrevet til 👤Ingemann, hvor starthilsenen følges op af en direkte henvendelse til digtervennen både ved navns nævnelse (strofe 28) og som “Frænde” og “Ven” (strofe 1, 18, 19 og 31), ligesom de personlige pronominer “du” og “jeg” er gennemgående og fastholder brevets personlige præg (for en grundigere gennemgang af rimbrevet hos Grundtvig, se ►Auken og Sunesen 2014, s. 124-155).