offentlig udfordring til litterær strid.
sammen med sagnkongen ►Skjold fungerer ordet som en metaforisk betegnelse for Danmarkshistorien.
den uddannede del borgerskabet, som kun er interesseret i materielle forhold (ikke åndelige eller intellektuelle); egl. hoben, mængden.
dvs. talte.
overdøvede.
forheksede.
iveren, begejstringen.
had eller misundelse mellem brødre.
forunderligt.
tømt for kræfter, udmattet.
særlige, specielle.
her formentlig forhold, der kan medføre eller favoriserer døden.
deler.
sol.
lærkesang om morgenen.
dvs. salmetonen, salmesangen.
ganske vist.
sinde.
over kors.
dvs. tørner af; kastes eller slynges tilbage.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 9.806, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.472.
således.
if. folkelig overtro, kunne der ses flammer over steder, hvor der lå begravet en skat.
ordet kendes ikke; betydningen spiller formentlig både på fejdebrev, dvs. offentlig udfordring til litterær strid, og skriveredskabet som stridens våben.
stadig, endnu.
her: viser, udtrykker.
ordet kendes ikke; betydningen spiller formentlig både på fejdebrev, dvs. offentlig udfordring til litterær strid, og skriveredskabet som stridens våben.
skal give (optativ).
strid eller skænderi mellem børn.
et afgrænset område brugt til tvekampe i det gamle Norden.
bemærkes.
rundt omkring.
ordet kendes ikke; betydningen spiller formentlig både på fejdebreve, dvs. offentlig udfordring til litterær strid, og skriveredskaber som stridens våben.
afgrænset område brugt til tvekampe i det gamle Norden.
ikke for livets eller levebrødets skyld.
brød (præteritum pluralis af ‘bryde’).
hirdlov; dvs. den lov, der gjaldt for kongens mænd.
hædersmænd; danske mænd.
skal være (optativ).
hædersplads; anerkendelse.
forstilt eller påtaget vrede.
ganske vist.
trofast; uafladeligt.
banal, triviel; egl. dag, som ikke er del af en søn- eller helligdag.
kamp med lanser.
bue af diamanter.
modig, dristig.
dvs. hellere.
ganske vist.
sådan, således.
skal ske (optativ).
vilkåret.
panserskjorte (skjortelignende panser til dækning af over- og underkrop).
skifter synspunkt.
også.
bemærkes.
alterild.
rammer med et lyn.
dristigt giver sig i kast med.
svage lys (i modsætning til lyset fra alteret); egl. tørv der gløder.
bemærkes.
endnu engang.
endnu.
spiller formentlig både på prås i betydningen: tyndt tællelys og i betydningen: dreng, fyr.
hædersmand; danske mand.
dvs. dannebrog; Grundtvigs egen nydannelse; bråg betyder bukser eller benklæder, og præfikset danne- sigter enten til det historisk danske eller noget særligt hæderligt og modigt.
dvs. hvidt.
dvs. dannebrog; Grundtvigs egen nydannelse; bråg betyder bukser eller benklæder, og præfikset danne- sigter enten til det historisk danske eller noget særligt hæderligt og modigt.
skal få (optativ).
dvs. dannebrog; Grundtvigs egen nydannelse; bråg betyder bukser eller benklæder, og præfikset danne- sigter enten til det historisk danske eller noget særligt hæderligt og modigt.
sammen med sagnkongen ►Skjold fungerer ordet som en metaforisk betegnelse for Danmarkshistorien.
sigter til en børneleg; en lægger sin flade hånd på bordet og siger: en, de øvrige gør det samme og tæller videre, indtil man når et bestemt tal; den, der får dette, er konge eller dronning og kan befale de øvrige at gøre forskellige morsomme ting.
heltevænge.
uopdyrket stykke land (nedsættende).
besudle; kritisere hårdt.
også.
et løfte.
spiller på talemåderne ‘at stikke halen ind’, dvs. gøre sig usynlig, og ‘at stikke piben ind’, dvs. at holde inde.
da, derefter.
hædersmænd; danske mænd.
angribes bagfra; egl. slå bagi.
dvs. dannebrog; Grundtvigs egen nydannelse; bråg betyder bukser eller benklæder, og præfikset danne- sigter enten til det historisk danske eller noget særligt hæderligt og modigt.
Grundtvig gjorde blomsten (som også kaldes forglemmigej) og ordet til metafor for den danske historie og danskernes erindring om den.
tinding.
stem kun op, begynd at synge (imperativ 2. person pluralis).
se dog og bemærk (imperativ 2. person pluralis).
dvs. bersærkere; vilde og rasende krigere.
o syng, o syng (imperativ 2. person pluralis).
påmind os stedse (imperativ 2. person pluralis).
sværd.
Anvendt litteratur
- Grundtvig, N.F.S. (1845) ►Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. København
- Mau, E. (1879) ►Dansk Ordsprogs-Skat 1-2. København