↩ Brødre! vi have seet Følgerne af disse Menneske-Paafund, vi have sukket over den menneskelige Hovmods unyttige Umage med at maale Guds Dybde og Gudfrygtighedens store Hemmelighed, men frygtet have vi ikke; thi Mesteren sagde: ►paa Helligdoms-Bjerget vil jeg bygge min Kirke, og aldrig skal Helvedes Porte vorde den overlegne; en liden Stund kan Menneskeheden ►vel lade sig forvilde af Blændværk, men Hjerte og Sandhed kræve dog ogsaa deres Ret, seierrig og forskjønnet skal Evangeliets gamle Lærdom løfte sig paa Dyngen af Døgnets faldne ►Systemer og Fiendernes sønderknuste Vaaben; med ►handthævet Majestæt, mild og miskundelig skal den himmelske Sandhed ►oplade sin miskjendte Helligdom og der, hos Ham som ene formaaer at vederkvæge, der skal den mødige, forvildede Tanke finde Hvile og Lys, der skal den Svage finde Kraft, den Bodfærdige Naade, den Besværede Lise. ►Alt aflægger Man at skamme sig ved 👤Christi Evangelium og nærmer sig daglig mere Erkjendelsen af vor Trang til dets Veiledning, Følelsen af dets Kraft; ►alt seer Man Verdens-Mennesker forlade deres jordiske Bedrift, for ►at ►love og tilbede Gud i 📌Zion► med den ►Hob, som holder Høitid; selv i Hovedstaden seer Man Høie og Lave sanke sig om trofaste Lærere, som prædike 👤Christum, den Korsfæstede, til Omvendelse og Troe, til Samvittighedsfred og Forsoning, og hine ►Socinianismens og Deismens matte Efterkvæk møde stigende Mishag, vorde daglig mere sjeldne og mindre farlige, og vil efterhaanden forstumme. Ved de store Lærdomme, som lyde fra rystede Throner og blodige 261Lande, skal Letsindigheden besinde sig, Ligegyldigheden opvarmes, Vantroen skjule sig beskjæmmet, og Man skal indsee, at Gudsfrygt og ►Retfærdighed ophøie et Folk, og Man skal ►sjunge om Seier med Glæden i de Retfærdiges Pauluner. Daglig skal Man mere enes om den trøstefulde Vished, at ►Han, som kom til Verden for at vidne om Sandhed, og ►i Hvis Mund blev ikke fundet Svig, at Han har ogsaa reent og klart aabenbaret os alt Guds ►Raad og Villie til vor Salighed; at Han, Glandsen af Guds klare Lys, ei behøvede at læmpe sig efter en fordomsfuld Samtids indskrænkede Begreb, da Han for alle Tider og Lande kundgiorde om vor Fordærvelse og Opreisning, om de Hindringer som møde paa Helliggjørelsens Vei, om de aandelige Fiender vi have at bekjæmpe, de Naademidler der ere os skjænkte til Styrkelse og Trøst, de Pligter vi have at opfylde, og ►det Haab til hvilket vi ere kaldte. Nei, Han ►den gode Hyrde misleder os ikke, og ►hvo som vil gjøre Guds Villie skal ►vel mærke at 👤Christi Lærdom er af Gud, os tilkommer det trolig at følge Hans Anviisning, os paaligger det at lyde Hans Bud, stole paa Hans Forjættelser og forkynde Hans rene Ord, uden enten at lægge dertil eller tage derfra; ►thi Himmel og Jord skal forgaae, men 👤Jesu Ord skal ikke forgaae.