↩ Digtet ►“Til Vali Magni” var skrevet allerede i november 1815 i forbindelse med 👤Baggesens gåde eller prisopgave, som han lod indgå i digtet ►Det evige Sindbillede, ikke blot Literaturens Oprindelse, men Philosophiens Maal og Ende med undertitlen ►En Gaade, som Priisopgave, for aandelig Levende. Grundtvig havde som mange andre forsøgt at løse gåden og deltog anonymt i legen med tre små digte, som han sendte til 👤Baggesen. Disse tre digte begejstrede 👤Baggesen og fik ham til at skrive digtet ►“Til Vali Magni”. 👤Baggesen opfordrede forfatteren af det anonyme digt til at afhente sit svar på sin hjemmeadresse (►Arentzen 1878, bind 5, s. 114), men Grundtvig hentede ikke digtet. 👤Baggesen trykte ►“Til Vali Magni” og Grundtvigs tre digte under titlen ►“Gaade-Giætningen” i ►Danfana februar 1816, s. 168 f. og s. 171-182.