Grundtvig, N. F. S. Til Sphinx

her: hentydning til digteren 👤Jens Baggesen, der beskrives med træk fra den gådefulde, mytologiske figur ►sfinksen.

(kirke)klokken ringer til minde om den afdøde ved begravelsen.

afsluttes, ringes ud.

jeg er ophørt med at være barn.

stå (gl. imperativ).

er ikke kommet til klarhed (jf. talemåden ‘være på det rene’); sandsynligvis også ordspil på betydningen ‘tager ikke udgangspunkt i den sande, protestantiske tro’.

omstråler.

fik (præteritum 2. person singularis).

begreb, forstod (gl. præteritum af ‘nemme’).

højlydt, højrøstet.

en sindssygs eller tåbes larm.

dvs. kiggede.

med underskrift og segl (som garanti for gyldigheden).

bliver klart.

dvs. hal, bolig for kærlighedens gåde.

slægtsregister (egl. liste over arvinger i rækkefølge).

forbindelse, sammenhæng.

dvs. gravens.

fandt (præteritum pluralis).

egentlig ikke, ikke uden videre næsvished.

mit svar som fra slaven Davus, der i modsætning til ►Ødipus ikke kunne løse ►sfinksens gåde.

prosaisk; ufri.

dvs. tillukket.

dvs. sen, langsom.

har spyttet på.

overdænge mig med grovheder (jf. talemåden ‘at tage noget på sin kappe’).

er (præsens 2. person singularis).

alvorlig kappestrid (opr. middelalderlig ridderturnering).

bestemt, absolut ikke.

jeg udfordrer dig ikke til kamp (opr. skik blandt middelalderlige riddere).

tager op.

agtværdig, pålidelig mand; hædersmand.

evt. jeg lader mig ride på (som i børnelegen).

at overdrage hinanden til Guds omsorg (jf. ►ApG 14,23, ►Biblia 1787) og talemåden ‘Gud befalet’ ved afsked og afslutning på breve).

ordet fra hjertet.