↩ Grundtvig har digtet igennem indskudt passager om Norge, der lægger an til værkets profetiske afslutning om kristendommens genopståen i Norge. Disse norske indskud er nye i Roskilde-Riim, og de er et væsentligt bidrag i ændringen af digtet fra et dystert opråb til den danske gejstlighed i 1812 til et mere fortrøstningsfuldt værk ved udgivelsen 1814. Skiftet i tekstens karakter fra 1812 til 1814 tydeliggøres ved ændringen af værkets motto. I 1812 var tekstens dømmende motto hentet fra ►Ordsprogenes Bog 10,7, “En Retfærdigs Ihukommelse er til Velsignelse, men de Ugudeliges Navne skal raadne” (Grundtvig-arkivet, fasc. 400.1), ved udgivelsen 1814 var det ændret til de profetiske linjer fra ►Esajas 35,1-7.