↩ Naar hertil lægges den Bemærkning: at hans Navn skal med Hæder ihukommes, indtil Man glemmer den store Skjald, 👤Adam Oehlenschlæger, hvis Harpe han stemte, da er dette alt hvad i Bogen selv siges om 👤Steffens, og nu maa jeg alvorlig spørge, om man ikke heraf kan see at 👤St. var Naturfilosof, eller om jeg dømmer den Kløgt læmpeligere hos ham end hos 👤Schelling? Dernæst maa jeg smilende spørge, om det er en Lovtale? Paa den Maade har jeg holdt Lovtale over mange Mænd, hvis Forhaaner jeg kaldes, ja over Naturfilosofien selv, thi at den i sin Løgn havde megen Sandhed og er i Guds Haand et stærkt Redskab til at befordre Sandheds Erkiendelse, det har jeg jo sagt i samme Bog.