↩ I disse Ord indeholdes en haard Beskyldning, thi var den sand, da var jeg ikke allene inconseqvent, men havde handlet svigagtig, thi jeg har jo selv sagt at jeg har været hans Tilhører, maatte altsaa vide, hvad desuden er vitterligt nok, at han var Naturfilosof, og nu skulde jeg have holdt ham en saadan Lovtale, at Læseren ei mærkede han var det. 👤M. har nu vist ikke seet Sagen fra denne Side, men ventelig meent, at jeg for ►Frændskabs Skyld havde skaanet og ophøiet 👤Steffens, uden at mærke det dog ikke gik an, da jeg forud havde skiældt paa den Lærdom ogsaa han var hengiven. Havde jeg nu virkelig gjort mig skyldig i ►Daarligheden, da maatte jeg være glad ved at slippe med at kaldes inconseqvent, men har jeg gjort ►det, som er tvertimod, da burde jo dog 👤M. have seet efter hvad der 52stod i Bogen. Havde han gjort dette da maatte han conseqvent have beskyldt mig for Uretfærdighed, ligesaavel mod 👤Steffens, som mod 👤Schelling og ►anket paa Gientagelsen af mit Udfald paa Naturfilosofien, netop i ►Talen om 👤Steffens. Vilde alle Læsere giøre sig den Umage at see efter i Bogen, da kunde dette være nok, men det veed jeg de vil ikke, derfor vil jeg giøre dem det mageligt; og vil de nu ikke se at jeg har Ret skal de giøre sig den Umage at springe Bladet over.