↩ “Men da dette Ikkegode kun intet virkeligt Gode er, men dog et muligt, Noget, som kan forvandles til Godt, da det dog altsaa indeholder det Gode i sig som muligt; da det Ikkegode ydermere ikke selv er det Værende men kun det Værendes, nemlig det Godes Grundlag, hvilket dette som sin egen Begyndelse har i sig selv, saa kan vi sige, ikke blot ⓘ det Første (det førend alt Værende) er det Gode, men ogsaa det ikke Selvværende, hvilket det Gode, som sit eget Grundlag har i sig selv, er et inderligt eller ►forborgent Gode, et Gode i Muligheden; altsaa er paa alle Maader det Gode ►Begyndelsen og Enden.”