En polemik om historiesyn
✂ Fra januar til august 1813 udspillede der sig en længere pennefejde mellem Grundtvig og hans ven historikeren 👤Christian Molbech i anledning af Grundtvigs udgivelse af ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng i december 1812 (herefter Verdenskrøniken 1812). Fejden var særlig derved, at den både var privat og offentlig, saglig og personlig. Indlæggene i fejden består således både af private breve, offentlige meddelelser, længere polemiske værker og personlige afskedsdigte.
✂ Grundtvig og 👤Molbech havde været venner siden maj 1808. De delte mange interesser, og de værdsatte hinandens selskab, selvom de ikke altid så ens på tingene. De havde tidligere ført en offentlig debat om oldtidsminder, se indledningen til “Gunderslev Skov”.
✂ Efter Grundtvigs kristelige vækkelse i vinteren 1810 fjernede de sig mere og mere fra hinanden, og i 1813 kom det til en strid om historiesyn og historieskrivning. 👤Molbech stod som den nøgterne faghistoriker, der ønskede en ren og objektiv fremstilling af historiens begivenheder. Over for ham stod Grundtvig, som efter sin omvendelse havde tilegnet sig et bibelsk historiesyn. I ►Verdenskrøniken 1812 havde hans hensigt været at vise, hvordan historien hang sammen i kraft af Guds forsyn og at bedømme begivenheder og personer efter en kristen målestok. I 👤Molbechs øjne var dette på alle måder forfejlet som videnskab betragtet. 👤Molbechs offentlige kritik tvang Grundtvig til at redegøre nøjere for sin historiske fremgangsmåde og dens berettigelse, hvilket han i særlig grad gjorde i Krønikens Gienmæle.