↩ I nr. 35 af Dansk Litteratur-Tidende for 1814, s. 545-558, tager 👤Müller så fat på Grundtvigs skrift. I 👤Lundgreen-Nielsens formulering med “afgjort fjendskab mod Grundtvigs væv af urigtigheder og lede tone” (1980, s. 624). 👤Müller inddrager Grundtvigs polemiske skrift mod 👤H.C. Ørsted, Hvem er den falske Prophet?, fra den 9. maj 1814, for at uddybe, hvordan Grundtvig mener, at Bibelen skal forstås ordret. Han opponerer samtidig mod Grundtvigs tilsidesættelse af de hermeneutiske grundregler, der tilsiger, at man først forstår en forfatter til fulde, når man “med Hans Ord forbinder de samme Begreber, hvilke han dermed vilde betegne”. For Bibelens vedkommende kræver det anvendelse af “den grammatikalske, historiske, philosophiske Interpretations Regler” (s. 550). Grundtvig derimod havde hævdet, at Bibelen ifølge 👤Luther skulle forstås ordret, “i den Mening, en ærlig Mand maatte have, naar han sagde de Ord til sin ulærde Næste” (►Grundtvig 1814a, s. 22), altså i den ærlige og lærdes oversættelse.